Da båden lægger til uden for Björnviken på øen Trysunda, er havet spejlblankt og stille. Selvom det er tidligt om morgenen, står solen allerede højt på himlen. En efter en begynder dykkerne at forberede deres udstyr, og gøre sig klar til dagens dyk. Med forventningsfulde øjne kigger de fra tid til anden ud over den blanke havoverflade.

Vi ruller baglæns i vandet, og tager de første vejrtrækninger under overfladen. Helt vægtløse svæver vi frem i det grønne vand. Følelsen er på en gang surrealistisk og spændende. Under os åbner en ny verden sig med dramatiske klippeformationer, historiske vrag og tydelige spor af landhævning efter istiden.

Billede

Höga Kusten (dansk: Høje kyst) er et kyst- og havområde i Västernorrlands län, der strækker sig fra Skagsudde i nord til Ångermanflodens udmunding i syd. Det er et storslået område, der årligt besøges af tusindvis af turister, der gerne vil opleve uberørt natur og dyrke en aktiv udendørs livsstil. Noget, som størstedelen af disse besøgende ikke ved, er, at det faktisk er muligt at dykke midt i verdensarvs-området.  Höga kusten blev verdensarvs-område i år 2000, og i 2006 blev verdensarvs-området udvidet til også det finske område Kvarkens skærgård.

Höga Kusten-regionen byder på en dramatisk og kuperet topografi både over og under overfladen. Mange steder når havet en dybde på over 30 meter lige uden for kysten. Den største dybde i regionen er Ulvödjupet på hele 293 meter. Det er dog ikke blot muligheden for at finde noget dybt vand, der trækker dykkere til, det er også de enestående smukke omgivelser. Her er mulighed for at dykke ned til en 100 år gammel svensk torpedokrydser om morgenen og så om eftermiddagen besøge Mjältön, som er Sveriges højeste ø. Denne kombination er unik og bør opleves. Fra toppen af øen kan du se, hvordan det storslåede skovklædte terræn falder rakt ned mod havet og danner en af Sveriges mest storslåede skærgårde.

Billede

Sveriges smukkeste ø

Forfatteren Anders Källgård har udråbt Trysunda som værende ”Sveriges smukkeste ø”, hvilket er svært at bestride efter et besøg. Det mest almindelige sted at dykke ved Trysunda hedder Björnviken og ligger på den nordøstlige side af øen. Bugten består af en stor finkornet sandstrand, der er omgivet af klipper og skov. Strandens skønhed er velkendt og højt værdsat af sejlere i regionen.

Noget der ikke er så kendt er, at lige udfor denne strand ligger resterne af dampskibet Maja på mellem 11-24 meters dybde. Desværre er store dele af dampskibet blevet sprængt og bjærget, men der er stadig meget at se. Den mest intakte del af vraget er agterstavnen, hvor store dele af skroget og rækværk findes. På den mere lavvandede del af dykket finder man den store træmast, der er i forholdsvis god stand. For at kunne få en nogenlunde fornemmelse af, hvordan det gamle skib så ud, kræver det mere end ét dyk.

Billede

Hvis sigtbarheden er god, er dette et meget værdsat og behageligt dyk. Den relativt lave dybde og nærheden til Trysunda gør også Maja til et perfekt vrag for begyndere. Vraget ligger faktisk så tæt på øen, at det fint går an at svømme ud til vraget fra stranden. Dette gør også lokaliteten helt perfekt til en familie eller gruppe, hvor ikke alle har den samme passion for dykning. Mens nogle dykker, kan de øvrige svømme og solbade på den idylliske sandstrand.

Vores færd gennem verdensarvs-området fører os videre til øen Skrubban, der rejser sig majestætisk op af havet. Det er en imponerende følelse at sidde i dykkerbåden, når den lægger til ved det sted, der kaldes ”kirken” eller ”katedralen”. Op til 40 meter høje lodrette vægge går rakt ned i havet og fortsætter videre under overfladen ned til næsten 100 meters dybde. Har man øjnene med sig, kan man følge havørne der patruljerer langs klipperne.

Den store dybde og de stejle klipper er medvirkende til, at det ofte føles mærkeligt at dykke her, og vi er spændte, da vi bryder overfladen og synker ned. Da jeg kører hånden langs klippevæggen i 30 meters dybde, føles den helt glat. Den er blevet formet og poleret af naturens gang gennem tusinder af år. Når jeg drejer hovedet og kigger op, ser jeg tydeligt mine luftbobler stige op langs den enorme klippevæg over mig. Når jeg vender blikket ned, er det helt sort, der er ikke en antydning af bunden.

Mange steder under overfladen langs Skrubbans vægge er der cirkulære huller lige ind i klippevæggen. De ligner de ”magiske stenpotter”, der findes på land og er højst sandsynligt skabt af isen, der dækkede det meste af Skandinavien under den sidste istid.

At forsøge at beskrive følelsen af at dykke helt vægtløs ved siden af denne enorme og lidt mærkelige klippevæg er svært. Måske kan det sammenlignes med at bestige Skuleberget, når der er kraftig tåge, og man hverken kan se toppen eller bunden af bjerget. Du befinder dig simpelthen foran en kæmpe mur, der ikke synes at have nogen begyndelse eller ende. Dykning på Skrubban er altid speciel. Det er mystisk, det er dybt og det er fascinerende!

Marint liv

Höga Kusten blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste på grund af sin unikke karakter. En af grundene til, at regionen blev sat på verdensarvs-listen, var, at området hæver sig med den højeste hastighed i verden, i øjeblikket omkring 8 millimeter om året.

Men området er også enestående på andre måder. Det Botniske Hav har en ekstrem lav saltholdighed på mellem 3,5-5,5 promille. Hvis vi sammenligner dette med Kattegats saltholdighed på 35 promille, illustrerer det, hvorfor betingelserne for det marine plante- og dyreliv i den Botniske bugt er unikke. Her forekommer der blot omkring 25 forskellige fiskearter. Langs Kattegats kyster findes der omkring 130 forskellige arter. Hvis man kigger på de såkaldte makroskopiske arter, er der omkring 50 der lever i området, mens der i Kattegat er mere end 840.

Denne store forskel skyldes primært netop den lave saltholdighed. Vandet er brakt, og det er kun et fåtal af både saltvands- og ferskvandsfisk, der trives eller kan leve i brakvand.

Billede

De mest almindelig forekommende arter, når man dykker her, er hornulk, aborre og ålekvabbe. Kigger man efter de mindre indbyggere, vil man ofte se små mysider, også kaldet pungrejer, der er små krebsdyr der ligner rejer, sandkutlinger og østersøtanglus. Gedder, helt og ørred ses også af og til, men det kræver lidt mere tålmodighed og held at finde dem. Det er velkendt, at ovenstående arter forekommer i området, men færre ved, at nægsnogen (Nerophis ophidion) også kan findes her. Den skiller sig ud ved sine stærke farver. Den kan dog være svær at finde så langt oppe i Østersøen. Et relativt sikkert sted at se dem er ude ved Skagsudde, hvor man kan finde dem på 4-10 meters dybde.

Af større dyreliv ses gråsæl og spættet sæl stadigt oftere. Det er slet ikke usædvanligt, at flere gråsæler samler sig rundt om båden, når vi er ude at dykke. Gråsælen er kommet sig hurtigt fra at være truet af udryddelse til i dag at bestå af en bestand på cirka 24.000 individer i Østersøen.

På trods af et øget antal sæler i området, er det svært at møde dem under overfladen, men når det sker, er det en særlig oplevelse. Det er svært ikke at blive fascineret af deres yndefulde og hurtige bevægelser i vandet. En gråsæl kan dykke ned til omkring 100 meters dybde og forblive neddykket i op til 20 minutter! Man kan blive helt misundelig.

Billede

Unik vragdykning

Som det nok kan fornemmes, er det ikke så meget det marine liv, der er Höga Kustens store trækplaster. Det er derimod vragene. Den selvsamme lave saltholdighed i Østersøen og Det Botniske Hav gør nemlig området unikt i verden, set fra et arkæologisk perspektiv. Få steder i verden er trævrag så velbevaret som her. Den største årsag er, at pæleorm, der faktisk er en musling og ikke en orm, heller ikke kan leve i brakvand, men kræver saltvand med højere saltholdighed. Det har så den heldige konsekvens for vrag-interesserede dykkere, at træ-vrag der findes i Østersøen, ofte er i rigtig god stand.

Et eksempel herpå er vraget af torpedokrydseren HMS Clas Uggla, der ligger i 24-30 meters dybde syd for Ulvön. At pæleorm ikke forekommer her er åbenbart, for mens vragets stålskrog er helt rustent, er trædækket og andre trædetaljer næsten helt intakte.

Billede

Det gør et stærkt indtryk at kunne besøge et så velbevaret vrag mere end et århundrede efter skibet blev bygget. Det er næsten som at være i et underjordisk museum, hvor tiden er gået i stå. Den mest intakte og imponerende del er stævnen, hvor den spidse form af en svensk torpedokrydser stadig tydeligt kan ses.

Clas Uggla var bevæbnet med et 32 cm torpedorør i stævnen og to 12 cm kanoner på dækket. Torpedoluger og rør kan stadig ses. Desværre er kanonerne der ikke længere, men midtskibs kan man stadig se det cirkulære kugleleje, hvori en af disse var monteret. Den agterste del af vraget mangler helt, hvilket betyder, at det bagerst i krigsskibet er muligt at svømme ind og se på de toiletter og fliser, der er tilbage på denne mere end 100 år gamle torpedocruiser.

Da Clas Uggla befinder sig ret langt ude i skærgården og ude i helt åbent vand, er der ofte god sigt. Under gunstige forhold kan sigtbarheden nå op på 15 meter, hvilket skaber en utrolig fed oplevelse. Bunden består af sten og grus. Under et dyk befandt jeg mig langs vragets bagbords side og forholdende var så fine, at jeg også kunne skimte klippevæggen bagved vragets styrbord side.

I betragtning af de gode forhold, der gør at vragene er så velbevarede, er det en skam, at vi ikke kender til flere vragpositioner udfor Höga Kusten. Bortset fra Maja og Uggla er vragene efter Fix og Alsterdamm de mest besøgte. Der er helt sikkert flere vrag og andre interessante ting gemt under overfladen. Det kræver bare flere ressourcer og dykketimer at lokalisere og udforske flere af disse marinarkæologiske lækkerier.

Krystalklare søer og damme

Dykning forbindes for det meste med at hoppe i havet. Når man har let adgang til en stor og så smuk skærgård, som vi har her, er det forståeligt. Men Höga Kusten byder på meget mere dykning end det i havet. Her er der floder, søer og damme, som er interessante at udforske. Balestjärnen, kendt for sit krystalklare vand og fantastiske undervandslandskab, byder på dykning og snorkling af en uovertruffen kvalitet.

Billede

Overalt under overfladen er der store træer og træstammer, der danner et magisk undervandslandskab. Vandet i dammen har en høj pH-værdi, hvilket formentlig er med til at bevare træstammerne. Det er næsten garanteret, at man kan se stimer af aborrer og mindre gedder, når man dykker her. Men det bedste er nok den fantastiske sigtbarhed, der nogle gange når op på 20 meter.

Selvom man er dykker, bør man absolut ikke gå glip af at vandre stien rundt om dammen og ud til udsigtspunktet på Balesberget. Fra 116 m over havets overflade er udsigten i godt vejr mildest talt imponerende og fungerer som en perfekt afslutning på en skøn dag med dykning.

Ofte bliver vi, der er lokale dykkere, spurgt om hvad der er så godt ved at dykke i dette område. Det er svært at give et rigtig godt svar, fordi vi alle har vores individuelle præferencer. Men skal jeg give et bud er det kombinationen af en utrolig smuk skærgård sammen med den spænding og fællesskab, som dykning skaber.