Det var lokale lystfiskere der gjorde marinbiologerne ved det nærliggende Dunstaffnage Marine Laboratory opmærksomme på, at de fik mange pighajer på krogen når de fiskede i Loch Etive, som er en ca. 30km lang og 1,5km bred fjord på den skotske vestkyst. Da disse små hajer altid skulle genudsættes efter fangst så forskerne en oplagt mulighed for at lære mere om deres adfærd, habitat og liv og finde ud af hvorfor denne lokalitet var så tiltrækkende for hajerne.

Glen Coe and Glen Etive (Glen er gælisk for dal eller dalstrøg – red.) favner Loch Etive hele vejen fra Skotlands vestlige kyststrækninger og var en vigtig handelsrute helt fra tidernes morgen. Den dag i dag er store dele af disse dalstrøg stadig kun tilgængelige til fods, men der findes en lille og sjældent benyttet vej der fører ned langs Glen Etive til en gammel mole ved fjordens munding. Denne mole har i sin tid været benyttet som stoppested for en mindre færge, som kunne bringe passagerer til fods, ryttere og hestevogne til Glen Coe.

Fjorden er af de mest billedskønne på den skotske vestkyst og den tager sit udgangspunkt ved denne gamle forfaldne mole og flyder sammen med Firth of Lorn, hvor dennes dramatiske åbning mod det åbne hav er indrammet af den enestående Connel bro, der spænder hen over den heftige tidevandstøm Falls of Lora.

Fjorden har tre dybe bassiner med dybder ned til 150m og er en typisk vestkystfjord derved at den har stejle mudrede sider med små øer indimellem der omgivet af mudderbanker.

Hajen

Pighajen (Squalus acanthias), som herhjemme blev solgt af fiskehandlere under navnet kongeål, er en mindre hajart, som forekommer i forskellige tempererede regioner over hele verden såsom Nordsøen. Der er desuden en forekomst i Middelhavet. På engelsk har den adskillige almene navne såsom spurdog, spiny dogfish, piked dogfish, spotted dogfish, rock salmon og white-spotted dogfish.

Arten betragtes som sårbar af den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN (International Union for Conservation of Nature & Natural Resources) ud fra den betragtning at hajen migrerer i store stimer og derfor nemt kan fanges i store mængder på en gang af erhvervsfiskere. Hajen kan blive op til 2m lang men er typisk omkring 1m. Den kommer for det meste ind til kysten og lavt vand om natten men kan også findes på dybder op til 200m. Man træffer dem oftest nær ved bunden, hvor de synes at lede efter ådsler. De bliver i hvert fald tiltrukket af lugten fra fede og døde fisk.

Biologerne fandt ud af at populationen af pighajer i Loch Etive var residente, dvs. fastboende, og efter at de havde fanget og mærket en del individer bemærkede forskerne derudover at der forekom at være et mønster i deres migrationer ind og ud af fjorden og at den var knyttet til deres parringsadfærd.

Efterhånden som mængden af plankton forøges i løbet af foråret og efteråret bevægede hajerne sig længere omkring og nogle de mærkede hajer kom ganske vidt omkring. Det virkede desuden som om at hajerne foretrak at blive i bestemte områder når det var tid til at yngle. Denne adfærd har man også observeret hos pighajer hjemmehørende i Middelhavet.

Samarbejde med forskere

Shane Wasik fra Basking Shark Scotland (Basking shark; Brugdehaj—red.) var bekendt med det arbejde som blev udført af Marine Lab i Dunstaffnage eftersom Basking Shark Scotland er ledende indenfor forskning i de brugder der samler sig i store stimer langs den skotske vestkyst. Shane henvendte sig derfor til biologerne og spurgte om de kunne være behjælpelige med at undersøge pighajerne.

På daværende tidspunkt havde man alene hajer der var blevet fanget på liner med madding som forskningsmateriale og information om deres størrelse, køn, karakteristika, særlige markeringer, og så videre. Shane fik derfor den tanke at hvis man placerede en kurv med madding nær ved bunden ville man kunne tiltrække nogle af disse små hajer.

Det lykkedes allerede i første forsøg og man fik en forståelse for hvordan dykkere og fotografiske observationer kunne hjælpe til med at formulere en mere dybtgående forskning af disse interessante små hajer.

Shane rettede da henvendelse til mig og en anden undervandsfotograf, Mike Clarke, og spurgte om vi kunne tage del i de første forsøg på at tiltrække disse pighajer med madding. Vi troppede derfor troligt op ved Dunstaffnage Marina, lige nord for Oban. Efter en kort tur ind i Loch Etive under Connel broen, satte vi den første kurv med madding på en dybde af omtrent 9m, der hvor hajerne ofte bed på fiskernes liner tidligere.

Vi havde desværre ikke heldet med os i første omgang selvom en tidligere test havde fået et dusin af disse hurtige små hajer til at dukke op. Til gengæld blev vi belønnet ved at en masse andre lokale arter, herunder en sømrokke (Raja clavata), dukkede op til gildet i stedet.

Da tidevandet var for udadgående var det tænkeligt at hajerne også var svømmet ud af fjorden og ud i åbent vand i deres søgen efter føde. Vi valgte derfor en anden lokalitet som desuden lå tættere på marinaen hvor tidevandet fejede ind i en beskyttet vig.

Madding blev derpå sænket ned og efter en time kom belønningen da også da adskillige hajer indfandt sig og begyndte at svømme rundt om kurven med madding, eller lagde sig til at hvile på bunden. Lugtsporet fra de fede fisk vi brugte som madding tiltrak også nogle mindre småplettede rødhajer, forskellige rokker, fladfisk og en stime af edderkoppekrabber, eremitkrebs og andet kravl.

Hajerne bevægede sig lidt nervøst og gik tæt på kurven med madding hvilket gjorde det noget svært at fotografere men dem der hvilede på havbunden, var derimod overordentligt rolige og tillod endog en at komme helt tæt på. Der var sågar en af hajerne, der helt uforstyrret lod krabber vandre hen over ryggen på den. Det kunne være at den måske fjernede utøj og at det derfor var en slags ’cleaning station’ for pighajer.

Reflektioner

Jeg nærer ingen tvivl om, at vi blot har set begyndelsen af en længere færd mod et dybere kendskab og forståelse af disse hajer og at det præliminære arbejde der nu er udført af Shane og guiden Luke Sadler fra Basking Shark Scotland vil føre til både større erkendelser og yderligere interessante nærkontakter fremover. Hvem ved om det kan blive et decideret dykkermål i fremtiden?

Man kan være enig eller uenig i hvorvidt tiltrækning af hajer med madding for turisters eller undervandsfotografers skyld er det rette at gøre. Men andetsteds i verden benyttes madding i forskningsøjemed eller for turisme på en sikker og forsvarlig vis der samtidig gavner den lokale økonomi. På de nordlige breddegrader inkluderer det ture for at se blåhajer udfor Cornwalls kyst og brugder udfor Isle of Coll. Tydeligvis kan man bruge samme type af madding overfor pighajer.

For yderligere information om dette spændende arbejde kan man kontakte Shane Wasik hos Basking Shark Scotland: BaskingSharkScotland.co.uk.

Lawson Wood er en bredt anerkendt undervandsfotograf og forfatter af et stort antal dykker guides og bøger. Yderligere information: oceaneyefilms.co.uk