Fluorescens i undervandsfotografi

På et natdyk i Filippinerne for flere år siden havde jeg mulighed for at lave et fluoro natdyk. Atlantis Dive Resort lejede blå undervandslommelygter og gule filterskjolde, som blev sat over dykkernes masker. Jeg gjorde mig klar og begav mig ud i natten. Det blå lys var meget svagt, og dykket var meget mørkere end et normalt natdyk. Efter et par øjeblikke, hvor jeg undrede mig over, hvad jeg egentlig lavede under vandet i nattens mørke, begyndte mine øjne at tilpasse sig, og de første fluorescerende farver begyndte at dukke op.

Pludselig følte jeg, at jeg var med i et neonfarvet videospil, hvor undervandsverdenen forvandlede sig til levende grønne, røde og gule farver. Et stærkt, glødende lys snoede sig hen over sandet, og ved nærmere eftersyn var det en ål, der var levende grøn. Senere på dykket så jeg omridset af en rød fisk i sandet. Det viste sig at være en skorpionfisk, hvor kun omridset af kroppen lyste rødrosa, mens de blonderede vedhæng langs kroppen ikke gjorde. Hårde koraller, som i løbet af dagen havde en kedelig elfenbensfarve, var nu blændende grønne og gule med anstrøg af rødbrun. Havet, som jeg kendte det, var med ét forandret, og jeg kunne ikke vente med at komme tilbage med et kamera og begynde at indfange disse fantastiske, uventede farver.

Videnskab

Fluorescens er en proces, hvor lys med én bølgelængde eller farve absorberes og derefter kastes tilbage som en anden. Eksempler på dette er set i naturen, især i havet, men det nemmeste eksempel er brugen af blacklight eller ultraviolet lys. Når man lyser med dette lys, afsløres farver, som ikke ses med andet lys. En ål, der under normalt lys synes at være brun, kan under et blåt lys være forårsgrøn.

Det er veldokumenteret, at forskellige dyr fluorescerer. Nogle af de mest almindelige er hårde koraller og anemoner, men dykkere har også set fisk, søheste, nøgensnegle, ildorme, havskildpadder og endda hajer fluorescere. Det interessante er, at individer af samme art måske ikke alle fluorescerer. Du kan se en blæksprutte lyse grønt og rødt, men ikke en anden. Nogle gange, selv med koraller af samme art side om side, vil kun et af de to individer fluorescere. Der er stadig meget at lære om fluorescens i havet.

Forskere har nogle forestillinger om, at fluorescens kan være et kommunikationsmiddel, som bruges til reproduktion eller endda som solbeskyttelse. Men husk på, at fluorescens er noget andet end bioluminescens. Bioluminescerende organismer – såsom ildfluer, vandmænd og dinoflagellater – producerer energi til at lave deres eget lys; det er disse organismer, som dykkere ser på natdyk, og som lyser op i vandsøjlen som morild, når vi sparker med finnerne eller vifter med armene. Fluorescens forekommer derimod, når elektromagnetisk stråling af én bølgelængde absorberes, og lys af en anden bølgelængde udsendes.

Den tekniske forklaring er den, at en foton fra vores lyskilde (UV eller blåt lys) rammer et protein (f.eks. grønt fluorescerende protein i cellerne i en organisme), som absorberer lysenergien. Denne energi får elektronerne til at springe til en højere elektronskal, og det bliver ustabilt. Elektronerne vender derfor hurtigt tilbage til den lavere stabile energitilstand under frigivelse af energi i form af en ny foton (i vores tilfælde måske neongrøn). En lille mængde energi går tabt i denne proces, så den foton, der går ind, har mindre energi end den, der kommer ud, og mindre energi betyder en længere bølgelængde af lyset (en anden farve). Dybest set går der en foton med farve ind og ud kommer en med en anden farve. 

For nylig har forskere fundet ud af, at nogle fiskearter har øjne med gullige linser og hornhinde, der kan hjælpe dem med at se fluorescens (svarende til de maskebarrierer, vi bruger). Det er med til at understøtte hypotesen om, at fluorescens er vigtig i den marine verden.

Fluorescensdyk er altid en oplevelse, og det er spændende at se havets organismer i et nyt lys. Dykkere kan også bidrage ved at være amatørforskere. Mens forskningen er i gang, kan dykkernes fotografier vise (og har vist) nye organismer, der fluorescerer, og som ikke var blevet set før.

Billede

Udstyr

Fluorescensdyk og -fotografering kræver specialudstyr. Dykkere har brug for særlige UV- eller blå lys, som har den rette bølgelængde til at skabe elektronerne og udløse fluorescens. Dykkerne skal herudover bære en maske eller et skjold (normalt gult), som filtrerer det blå lys fra og afdækker fluorescensen (ellers ville vi bare se blåt). Nogle firmaer laver blå lys eller UV-lys, og andre laver filtre, der kan bruges med normalt lys. Barriereskærme bæres normalt som briller over en maske. Blåt lys er langt mere populært blandt dykkere end UV, fordi UV kan forårsage skader, hvis det ved et uheld rettes ind i andre dykkeres øjne.

At tage billeder af fluorescens kræver et kamera, der er udstyret på samme vis. Kameraets lys eller flash skal være udstyret med UV- eller blåt lys, og kameraets linseport (ligesom dykkerens øjne) skal være dækket af et barrierefilter. Jeg bruger Ikelites dichroiske excitationsfiltre og gule barrierefiltre, som nemt kan sættes på og tages af over flashes og porte. De kan monteres under vand, så de kan fjernes og bruges til normal fotografering på samme dyk.

Det er ikke nemt at indfange fluorescens under vandet. Situationer med svagt lys og manglende kontrast kan gøre det svært for kameraerne at fokusere. Jo kraftigere det blå lys er, jo lettere er det for kameraet at fokusere, og mere lys giver mulighed for en mindre blændeåbning og dermed større dybdeskarphed. I disse situationer med svagt lys er det fristende at bruge en stor blændeåbning og langsom lukkertid for at lukke mest muligt lys ind, men billederne bliver ofte uskarpe. Det kan hjælpe at øge ISO, men afhængigt af kameraets kapacitet kan høj ISO føre til mere støj og forringe billedkvaliteten. Det er muligt at fange fluorescens om dagen, men eftersom det kræver meget kraftigt lys, er det generelt lettere om natten.

Sikkerhed

UV- eller blåt lys er betydeligt svagere end normalt natdykkerlys. Det er meget vigtigt at have et hvidt lys som backup, eller at have et UV- eller blåt lys, der enten kan skifte til en normal hvid lyskegle eller et filter, der let kan fjernes. Under vandet kan det desuden være svært at se dele af revet eller genstande, som ikke fluorescerer, da de vil se sorte ud og udgøre en risiko for dykkerne.

Fluoro-natdykning er primært dykkere, der allerede har erfaring med natdykning, da det ellers kan blive en udfordring at håndtere teknikken på sikker vis under et dyk. For dykkere med den fornødne erfaring, komfortniveau, det rette udstyr og et ønske om at se et dykkersted i et helt nyt lys, kan fluoro-dykning være en fantastisk oplevelse.