Annonce

Vraget af Oceanlineren Arcadian Lokaliseret i Det Ægæiske Hav

Vraget af Oceanlineren Arcadian Lokaliseret i Det Ægæiske Hav

Den græske vragforsker Kostas Thoktaridis og hans team har fundet vraget af SS Arcadian, som sank i 1917 efter at være blevet torpederet af en tysk ubåd.

Arcadian går til bunds efter at have været ramt af en torpedo.

Arcadian, der oprindeligt hed  RMS Ortona blev søsat i 1899 og senere ombygget til troppetransportskib under Første Verdenskrig, var på vej fra Saloniki til Alexandria med soldater og medicinsk personale, da det den 15. april 1917 blev angrebet  og sænket af den tyske ubåd SM UC-74, hvorved 279 menneskeliv gik tabt.

Arcadian havde netop afsluttet en øvelse, da en torpedo ramte det mellem broen og fokkemasten hvorefter shibet sank i løbet af seks minutter. 1.058 mennesker blev reddet.

Vraget blev lokaliseret af vragforskeren Kostas Thoktaridis og hans team sydøst for Sifnos på 163 meters dybde. Vraget, som blev identificeret ved hjælp af et fjernstyret undervandsfartøj (ROV), og er efter sigende intakt og i fremragende stand og fremstår som et af de mest imponerende vrag i græsk farvand.

"Det ser ud til, at Arcadians ramte bunden af Ægæerhavetmed stævnen først ud fra pladernes deformationer at dømme. På grund af skibets længde (152,4 m) og havområdets dybde, som kun er 163 meter, resulterede det i at skroget endte opret på bunden," udtaler Kostas Thoktaridis til Athens Macedonia News Agency (AMNA).

Fact file

SS Arcadian var en oceanliner, der blev søsat i Barrow-in-Furness i 1899 af Vickers, Sons & Maxim Ltd for Pacific Steam Navigation Company som Ortona. Hun blev omdøbt til Arcadian, da Royal Mail Steam Packet Company købte hende i 1906. Hun blev chartret af Royal Navy — den Britiske Flåde — i 1915.

Annonce