Mosaikkerne, der fremstår med indviklede geometriske mønstre og levende farver, er bemærkelsesværdigt velbevarede. Fundet anses for at være en del af en større romersk villa eller offentlig bygning, som sank i havet mellem det tredje og femte århundrede, da bevægelser i underjordiske magmakamre forårsagede, at terrænet sænkede sig.

I modsætning til mosaikgulve, som det, der blev fundet i en spa sidste år, fandt dykkerteamet fra CSR Restauro Beni Culturali og Naumacos Underwater Archaeology and Technology en mere sjælden og dyr belægning: en opus sectile.

Billede

Mens mosaikker bruger små stenkvadrater, kendt som tesserae, til at danne et design, stiller opus sectile højere krav til faglig dygtighed og kunstfærdighed. Det indebærer at skære sten i præcise former og derefter danne komplicerede mønstre. Teknikken fordrede brug af dyre polykrome sten, som f.eks. marmor, og blev stadig mere populær fra det første århundrede e.Kr.

Som sådan var opus sectile betydeligt dyrere end almindelige mosaikgulve, men i Baiae bemærkede arkæologerne, at ejeren havde genbrugt materialer. Ifølge parken var denne praksis almindelig fra det 3. til det 5. århundrede e.Kr.

I dag er den arkæologiske undervandspark en større turistattraktion, hvor besøgende kan dykke, snorkle eller sejle langs foreskrevne ruter og betragte ruinerne af den sunkne romerske by.

Billede