Skadede vandmænd kan genoprette symmetri og balance ved at omorganisere dele af deres krop.
Dyr er udstyret med kapacitet til at reparere skader. Nogle dyr kan blot hele sår, mens andre er i stand til at regenerere mistede kropsdele.
En ny undersøgelse dokumenterer nu endnu en og hidtil uidentificeret strategi for selvreparation, hvor den almindelige vandmand (Aurelia aurita) reagerer på skader ved at omorganisere eksisterende dele og rekonstruere kroppens symmetri, så de kan forblive i balance, når de rejser rundt i havet.
Ved at se på, hvordan disse vandmænd reagerer på skader, fandt forskerholdet ud af, at de ændrede deres muskulære netværk, for at deres mund og organer forbliver centrerede. Når den proces er tilendebragt kan de så fortsætte med at vokse sig større.
Juvenile vandmænd kan genoprette balancen på få dage, en evne, som man ikke troede var mulig, når først de er fuldvoksne.