Fjernt mod øst finder vi kejserriget Japan, et land som nok de færreste dykkerturister associerer med attraktiv og varieret dykning. Martin Voeller, der er fastboende i Japan, giver her et indblik i en af de mange spændende og anderledes lokaltiteter landet har at byde på.
Vi skriver anno 2020 og corona-pandemien har kastet verdenssamfundet ud i en hidtil uset situation. Mange lande gik i lockdown, og førte til at mange mennesker blev tvunget til at blive indendørs. Det var også tilfældet i Japan hvor jeg bor. Selvom Japan aldrig indførte en egentlig eller officiel lockdown var vi alligevel fanget i en slags undtagelsestilstand og det kunne ikke gå hurtigt nok med at slippe ud Tokyo-området, så snart restriktionerne blev ophævet.
Jeg var ved at få kuller af at opholde mig inden døre så længe -– tre måneder – og jeg længtes som aldrig før efter at komme ud til havet igen.
Da det ikke var muligt at rejse ud af landet på grund af pandemien, besluttede jeg istedet at tage på tur til det varmeste sted jeg kendte i Japan: Okinawa-øerne. Ø-gruppen omfatter dog mange øer så jeg valgte at drage til den ø der mest af alt repræsenterede den modsatte situation af den jeg så længe havde været låst fast af: Det tropiske paradis Miyakojima eller Miyako Island.
Miyako Island ligger 300 km syd for selve Okinawa, der hovedøen som har givet navn til gruppen, og er den fjerdestørste ø i Okinawa præfekturet. Øen, der har en befolking på ca. 50,000 er let tilgængelig fra Tokyo hvorfra der går direkte fly. Flyveturen tager i omegnen af tre timer .
Der dyrkes en del sukkerrør på øen, og bag strandene vil du for det meste se en masse sukkerrørsmarker. Man kan endda leje en scooter, der kører på biobrændstof lavet af sukkerrør, hvilket i øvrigt er en effektiv transportform. Når du slentrer gennem de landlige, tomme gader på øen, vil du også støde på mange løvelignende statuer af mytiske væsner kaldet "shisa", som ofte er placeret rundt i hjemmene for at afværge onde ånder. De er også tilgængelige i mange souvenirbutikker.
Øen har også sit eget unikke køkken; goya eller luffa champuru (rør steg), Miyako soba (nudler af boghvede) og Miyako oksekød bøf er nogle af de mest berømte retter, der stammer fra øen. Strandene er betagende og øen er kendt for at have de bedste strande i hele Japan. De hvide sandstrande og azurblå glitrende vand på Miyako Island vil få dig til at føle, at du er i et tropisk paradis. De fleste strande på øerne bliver ofte overvåget af livreddere og det afgrænset, hvor du kan nyde vandsport osv.
Dette er ikke tilfældet med Miyako Island. Her er du fri til at nyde de grænseløse strande uden restriktioner fra livreddere. Og med så mange uberørte strande at vælge imellem, vil du uvægerligt spørge dig selv, hvor du overhovedet skal begynde, når du ankommer til øen.
En af de største attraktioner på Miyako Island er de smukke, pulserende koralrev. Yabiji er et område beliggende i det nordlige hav af Miyako Island, og det har der største sammenhængende koralrev i hele Japan. Det strækker sig over hele 25 km! Vanddybden på er ret beskeden, og under lavvande er havbunden blotlagt og kan ses fra oven. På grund af dette særlige syn er Yabiji blevet kaldt den "illusoriske ø." Ikke kun dykkere, men også snorklere kan nyde at svømme i dette område, da rev og havliv er meget tættere på. Hårde koraller her er frodige, rigelige, farverige og gigantiske. Blandt koralrevene kan du forvente at se store bordkoraller, pukkelkoraller og hjortehorn koral - bare for at nævne nogle få.
Hvad angår livet i havet, kan du forvente at se utallige skoler af anthias (svalehale bars), der svæver frit over koralrevene, såvel som forskellige typer blå jomfrufisk, der svømmer og bor inde i de utallige koraller. Anemonefisk, der piler ind og ud af søanemoner, er et almindeligt syn, og du kan også støde på havskildpadder, der tager sig en fredelig lur på revet.
Det er dog ikke alt som det skal være i paradis. Som med mange koralrev rundt om i verden, har Yabiji-revene også været påvirket af klimaforandringer. Især under den barske El Nino i 2016 blev mange koraller afbleget og døde. Jeg læste om flere rapporter, der beskrev at omkring 70 procent af revene i Yabiji var blevet påvirkede. Jeg forsøgte at bekræfte disse informationer hos det dykkercenter jeg plejer at bruge men flere dykkercentre er skeptiske eller direkte uenige i disse tal.
Områder, som tidligere ikke havde nogen videre dækning af koraller, var derimod begyndt at trives, hvilket har ledt til spekulationer at det kun var 70 procent af "kendte" koraller der var blevet ødelagt; alt imens der synes at være andre "ukendte" områder, hvor korallerne trives og ikke var blevet påvirket. Også her er revene her enorme, hvilket kan forklare ovenstående. Yabiji består faktisk af otte store koralrev og de små klynger af koralrev, der omgiver dem. "Yabiji" betyder faktisk "otte rev oven på hinanden" på det lokale sprog.
Et andet karaktertræk ved Miyako Island er den unikke topografi under overfladen. Det er det stik modsatte af de frodige koralrev, som jeg nævnte ovenfor, med omfattende undervandsbuer, tunneller og huler dannet over æoner af tid via seismiske og vulkanske aktiviteter. Miyako Island består udelukkende af koralkalksten, som let kan eroderes af regnvand, havvand, strømme og bølger. Nogle tunneler og buer kan være så dybe som 50 til 70 m, og deres indre kan være mørke. Og på grund af havvandets lave energi i sådanne områder er sedimentet langs havbunden ikke hårdt og stenet - i stedet er det meget fint.
Sigtbarheden er næsten altid fremragende, da øen mangler bjerge og floder, så der er intet flyder ud i havet der nedsætter sigtbarheden. Således kan man ofte nyde de æteriske effekter af sollys, der direkte stråler ind i disse huler og tunneler. Et sådant sted kaldes Satans palads. Navnet er afledt af dets komplekse terræn, som omfatter et stort lodret hul kaldet et "palads", hvilket man kan finde vej til efter man har svømmet og bugtet sig gennem mange smalle og mørke buer. Det katedrallignende lys, der trænger igennem fra oven, er total betagende.
I en anden symbolsk hule kaldet Tori-ike er der to store damme forbundet med havet af en hule med en diameter på 10m, og vandstanden i begge bassiner varierer med tidevandet. Det formodes at være dannet af kalkstenshuler, hvortil havet engang havde adgang.
Når dammene ses fra oven, kan de minde meget om cenoter, jordfaldshuller med ferskvand, på Yucatan-halvøen i Mexico. En legende beretter, at en fisker krogede en ånd op af havet, og som straf blev der sendt en tsunami, så fiskerens hus faldt sammen og efterlod sig et stort hul. Fordi der er ferskvand i det øverste lag og saltvand i det nederste lag, kan der observeres et saltspringlag (haloklin) der adskiller og lagdeler overfladevand og bundvand med forskellig saltholdighed, ofte i forskellige farver.
Et andet interessant dykkersted er vraget Irabu. Miyako Island er omgivet af flere mindre øer, og en af dem hedder Irabu Island. For at transportere mennesker mellem Miyako og Irabu blev der tidligere brugt en bilfærge til transport. I 2015 stod Japans længste afgiftsfrie bro på 3.540 m færdig, hvilket gjorde den 40 m lange bilfærge overflødig. Det blev derefter sænket, som et kunstigt rev hvilket derved skabte en nyt dykkerlokalitet på øen.
Det er også et godt vrag for dem der ikke er fans af dybe vrag for netop dette skibsvrag befinder sig på en maksimal dybde af 18m, og der er næsten ingen strøm. Når du først kommer ind i skibsvraget, kan det forekomme lidt uhyggeligt og spøgende. Det føles næsten, som om du er inde i et spøgelsesskibsvrag, der er frosset i tid. På den anden side, når sollyset skinner gennem skibets åbninger, kan det føles som om du er blevet bortført af en U.F.O.
Og når først du tænder dine lampe eller videolys, vil du hurtigt bemærke, at vraget vrimler med liv. Forskellige arter af flagermusfisk ses forsigtigt svømme rundt. Store stimer af lysende kardinalfisk eller pygmæfejere vil gemme sig i hjørnerne af skibet, og når lyset rammer dem, skinner de og skaber lysende refleksioner. Når du forlader skibet, vil du blive mødt af talrige svalehalebars, der svømmer over korallerne, som har vokset på skibsvraget i de sidste fem år.
At besøge og dykke på Miyako Island var præcis, hvad jeg havde brug for - afstressende, rigelig natur. Her kan opleve et klart og uberørt hav, uberørt og frodig grøn natir med en rig fauna og flora.
Sommeren på Miyako Island er lang, og de varme måneder strækker fra april til oktober. Temperaturerne kan komme op over 30°C, men den lette brise fra havet gør det absolut udholdeligt. Tyfonsæsonen kommer i august og september og den bør man styre udenom. Januar og februar er de koldeste måneder, hvor temperaturen blot når ned omkring 18°C, hvilket gør Miyako Island til et populært rejsemål selv om vinteren. Desuden har havet en tendens til at være roligere med bedre sigtbarhed i vintermånederne.
Der er så meget mangfoldighed under vandet på Miyako Island. Fra massive og frodige koralrev til undersøiske tunneler og huler, kan du udforske det bedste fra begge verdener. Dykkerstederne er også fyldt med makroliv, og hvis du besøger øen på det rigtige tidspunkt, kan du også være heldig at se store dyr som f.eks. djævlerokker.
Jeg havde medbragt både mit vidvinkel- og makro-setup på denne tur, da jeg ikke ville risikerer at gå glip af nogen oplagte mulighed. Alt mit gear vejede over 40 kg, men det var rigeligt besværet værd. ■
Japan National Tourism Organization (JNTO) has launched a site called “Japan Diving” to welcome divers from all over the world. You can choose from a menu of over 170 dive locations in Japan. For further information about diving in Japan via JNTO, please visit: japan.travel/diving/en/.
Martin Voeller is an avid diver and underwater photographer based in Tokyo, Japan. Diving since 2011, he is a certified NAUI Divemaster and serves as a dive guide in the Kanto area. Having dived from the southernmost tip of Japan (Okinawa) to the northern tip (Hokkaido) and much more in between, he enjoys the variety of diving that Japan offers, ranging from tropical to cold water. He continues to explore Japan’s diverse undersea formations and topography, and his mission is to share this with the rest of the world. See more of his underwater images at: poseidonphotos.com.