Annonce

Island agter helt at droppe hvalfangst i 2024

Island stopper deres kommercielle hvalfangst fra 2024 som følge af svindende efterspørgsel og tiltagende kontrovers.

An era is about to come to an end. South Sea Whale Fishery, lithographic print published 1835

Sammen med Norge og Japan er Island et af de få lande, der fortsat bedriver kommeciel hvalfangst.

Efterspørgslen efter hvalkød er dog faldet dramatisk, siden Japan – Islands væsentligste marked – genoptog deres egen kommercielle hvalfangst i 2019 efter et 30-årigt forbud. Kommerciel hvalfangst blev forbudt som ifølge en embargo fra Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC) i 1986, som Japan imidlertid trak sig ud af i December 2018.

Udvidelsen af ​​en kystzone hvor fiskeri ikke var tilladt, kræver desuden, at hvalfangere må sejle endnu længere ud på havet hvilket også gjorde fangsten mindre rentabel.

Det har ført den islandske regering frem til erkendelse af, at hvaljagt ikke længere giver meget økonomisk mening. Ifølge fiskeri- og landbrugsminister Svandís Svavarsdóttir er der "få begrundelser for at tillade hvaljagt efter 2024," når de nuværende kvoter udløber.

Pres fra forbugere

Svavarsdóttir påpegede også, at hvaljagten har været kontroversiel og mindede om, at den amerikanske detailkæde Whole Foods var holdt op med at markedsføre islandske produkter i et stykke tid som følge heraf. Svavarsdóttir fremhævede desuden at eftersom kun én hval var blevet fanget indenfor de seneste tre år havde fangsten ringe økonomisk betydning for landet.

Islands årlige kvoter for 2019 til 2023 tillod jagt på 209 finhvaler – planetens næststørste art efter blåhvalen – og 217 vågehvaler, en af ​​de mindste arter.

Mere end 1.700 våge-, fin- og seihvaler er blevet fanget i Island siden embargoen i 1986, ifølge data fra Whale and Dolphin Conservation (WDC), en non-profit organisation. 

Annonce