(Foto øverst på siden af Brandi Mueller)

Men hvad betyder det? Hvad er det for kvaliteter, der gør en person til en god dykker? Dette er den første af to artikler, der har til formål at foranlede en diskussion om emnet. Før jeg går videre skal det siges, at det at være en god dykker ikke er betinget af at have en spækket tegnedreng og en garage eller kælder fuld af sejt udstyr.

Jeg er sikker på, at du allerede har en eller to egenskaber i tankerne, men her er et par stykker, som er på min liste

En god dykker …

Er uafhængig
Der er en læresætning, der siger, at hvis du ikke kan klare dykket på egen hånd, skal du ikke gå i vandet. Det betyder ikke, at du skal dykke alene, men derimod, at du skal tage ud på hvert dyk forberedt på og i stand til at tage vare på dig selv, uanset hvad der opstår. I den tekniske dykkerverden lærer dykkerne at optræde som uafhængige dele af et team, der støtter hinanden. Det er den slags tilgang, dykkere virkelig bør have på alle niveauer.

Har styr på de grundlæggende færdigheder
Det virker måske indlysende, men desværre lever vi i en verden, hvor penge og entusiasme kan få en dykker hurtigt op ad indlæringskurven – nogle gange for hurtigt. Det er ikke svært at finde instruktører, der vender det blinde øje til forudsætningerne i deres uddannelsesstandarder. Gode dykkere anerkender deres begrænsninger og tager sig tid til ordentligt at indlære færdigheder på et niveau, før de går videre til det næste.

Udøver selvdisciplin
Gode dykkere har en disciplineret tilgang til deres dykning. Hvis der er en plan, holder de sig til den, og de sørger altid for at have en plan. Erfarne dykkere hævder måske, at de ikke har brug for en dykkerplan, men de har stadig en. Den er bare indgroet i deres DNA, fremfor nedskrevet. Fremkomsten af teknisk dykning, især rebreather-dykning, har yderligere forstærket vigtigheden af forberedelse og planlægning for vellykkede dyk.

Er omhyggelig
Dykkere, der ikke forbereder sig tilstrækkeligt og regelmæssigt og f.eks. hopper i vandet uden at åbne for luften eller fastgøre flaskeremmen ordentligt, vil næppe blive omtalt af andre i rosende vendinger. Hvis du er den person, behøver du ikke at bekymre dig om, at folk omtaler dig som en god dykker bag din ryg

Er miljøbevidst
Gode dykkere er altid bevidste om den påvirkning, de kan have på havmiljøet, og bestræber sig på at minimere de negative effekter af deres tilstedeværelse der. Det gør de ved at opretholde en god opdriftskontrol for at sikre, at de ikke kommer i kontakt med marine vækster eller levesteder. De afholder sig også fra at røre ved eller forstyrre livet i havet, sikrer sig, at de bruger miljøvenlig solcreme og producerer så lidt affald som muligt, vel vidende, at meget af det affald, vi genererer, ender i havet.

Er hensynsfuld
Gode dykkere er bevidste om omgivelserne. De ved, hvor andre dykkere befinder sig på stranden, i båden, på overfladen og under vandet og giver dem plads. De har også respekt for andre dykkere, uanset, hvor meget erfaring de selv har.

Dykker konservativt
Gode dykkere dykker konservativt og sørger for at tilføje sikkerhedsfaktorer til dykkeplanen, hvor det er muligt. De ved, at alt udstyr kan svigte, og hvis et stykke udstyr er afgørende for, at et dyk kan gennemføres, er det en god idé at have et andet  eller en fornuftig backup-plan. Gode dykkere ved også, at dykkercomputere har begrænset evne til at vurdere risikoen for dekompressionssyge, så de følger aldrig bare computeren slavisk, men giver altid sig selv en ekstra sikkerhedsmargin. De forstår, at en computer ikke kan beskrive hvor grænsen for dekompressionssyge helt præcist befinder sig, bl.a. fordi den ikke kan registrere dykkerens hydreringsniveau, fysiske kondition og overfladeaktivitet mellem dykkene

Tager sin sundhed alvorligt
Dykkere i Europa og Amerika bliver ældre og tager på i vægt. Hjerteanfald bliver en stadig mere almindelig dødsårsag for dykkere, og ofrene for fatale dykkerulykker er ofte overvægtige. Selvom det er rigtigt, at vores sport ikke kræver, at deltagerne er veltrænede, atletiske og bygget som væddeløbshunde, holder en god dykker sig i god fysisk form.

Det indebærer at følge et grundlæggende fitnessprogram, få regelmæssige lægeundersøgelser, være opmærksom på sine begrænsninger og ikke dykke, hvis man bliver syg, skadet, uarbejdsdygtig eller for nylig har gennemgået en større operation. Efterhånden som vi dykker, får vi mere erfaring, men uanset hvor meget vi lærer, gælder naturens love stadig. Når vores kroppe ældes, bliver de svagere, vi bliver mere modtagelige over for sygdomme, og vores chancer for at undvige en fysiologisk kugle reduceres. Når gode dykkere ikke har det godt, dykker de ikke. 

Tager ikke genveje
Når rutinen indfinder sig følger skødesløshed ofte efter og selvtilfredshed modvirker ofte erfaring. Problemet er, at vi er mennesker, og det ligger i vores natur, at vi altid leder efter en nemmere måde at gøre tingene på. Det er en af de primære drivkræfter, der skaber fremskridt i vores art. 

Frygt er en anden primær drivkraft, og når vi begynder at dykke, er frygt en vigtig motivationsfaktor, der gør os mere varsomme og er med til at holde os i live. Men jo flere dyk vi foretager uden uheld, desto mindre bliver frygten, og jo mere overbeviste bliver vi om, at risici er mindre, end vi tror, og jo større er fristelsen til at skære hjørner. 

Vi begynder måske at spørge os selv: ”Har vi virkelig brug for en ekstra lampe på et natdyk, når hovedlampen aldrig har svigtet?” og ”Hvorfor skulle jeg ikke tage mit andet dyk på en halvtom flaske? Det er jo kun lavtvandsdyk.” Jeg er sikker på, at du kan komme i tanke om mange flere eksempler.

Vi når alle det punkt, hvor disse tanker bobler op fra de dybeste afkroge af vores bevidsthed. Gode dykkere modstår imidlertid disse fristende tanker og jager dem tilbage, hvor de kom fra.

Modstår gruppepres
Gode dykkere modstår også andre former for pres. Pres kan komme fra mange forskellige kilder. Nogle er åbenlyse, andre er ikke. En af de ting, der kan påvirke dykkere og få dem til at ændre den måde, de dykker på, er gruppepres.

Nogle gange udøves det direkte – for eksempel når nogen kommer med en opfordring. Andre gange bliver det blot opfattet. I begge tilfælde kan det være stærkt nok til at få en dykker til at tage unødvendige risici. Historien om dykning indeholder mange eksempler med dykkere, der gik ud over deres komfortzone, dykkede ud over deres grænser og tog unødvendige risici for at bevise noget for sig selv eller andre, og endte med at komme til skade eller det, der var værre.

Nogle gange siger man ”nej!”
Alle ved, at det ikke er smart at dykke, hvis man ikke har det godt eller er træt. Men det kan være svært at sige nej, når man er en del af en gruppe. Det er endnu sværere, hvis gruppen blot består at to, og ens afslag måske betyder, at makkeren heller ikke får sit dyk. 

Gode dykkere ved, at de ikke gør nogen en tjeneste, hvis de alligevel dykker, selv om de ikke har det godt, da en pludselig medicinsk nødsituation eller manglende koncentration på grund af træthed kan sætte andres sikkerhed på spil. Selvfølgelig gør gode dykkere også deres yderste for at forhindre, at dårligt helbred eller træthed påvirker deres dykkeplaner, men nogle gange er sådanne ting ikke lette at kontrollere.

Forholder sig selvkritisk til smiger
Mange folk har en tendens til at søge forbilleder og replikere hvad de gør. Hvis du har dykket i længere tid, kunne du være det forbillede. Det er trods alt relativt nemt at opbygge en vis status i denne lille verden, vi lever i, bare ved at dykke længe nok eller være særligt ferm til at bruge sociale medier. Og det er fint nok. 

Men selvom de mennesker, der respekterer dig og dykker med dig, måske tror, at du er ufejlbarlig og i stand til ekstraordinære bedrifter, gør deres tiltro til dine evner dig ikke til et overmenneske. Det er let at falde for smigeren og føle, at man er nødt til at leve op til opfattelsen og foretage dyk, som man egentlig ikke er tryg ved. Gode dykkere forstår dette og er opmærksomme på farerne.

Ved, hvornår man skal bryde kæden
Gode dykkere er også opmærksomme på det fænomen, der kaldes ”incident pit”. De fleste ulykker opstår nemlig som følge af en sekvens af hændelser, der, hvis de ikke kontrolleres, kan føre en dykker ind i en stadig mere uhåndterlig situation. Når du først er endt der, er det ofte for sent.

Kæden, der leder til ulykken, kan nogle gange først ses i bagklogskabens klare lys – men ikke altid. Gode dykkere er altid opmærksomme på tilsyneladende små hændelser, der kan lede til mere alvorlige situationer, og de har åndsnærværelse nok til at stoppe op, når faresignalerne melder sig. De analyserer  herefter hvorvidt problemerne er reelle, og hvis det er tilfældet, har de disciplinen og modet til at stoppe udviklingen, og afbryde dykket for derved at leve  og dykke igen en anden dag. Det gør de, selv om de er klar over, at det kan føre til kritik fra andre i dykkerteamet, især hvis det efterfølgende viser sig, at der måske ikke var nogen reel trussel.

Grottedykkere har en nyttig regel, der er designet til at eliminere frygten for beskyldninger og den redder liv. Reglen er, at enhver dykker til enhver tid kan afbryde et dyk af en hvilken som helst grund uden at skulle forklare sig over for nogen. Når et medlem af et dykkerhold giver ”op”- eller ”drej”-signalet, anerkender og adlyder resten af holdet straks, uden, at der stilles spørgsmål derved, hverken på det pågældende tidspunkt eller efterfølgende. 

Det er uden betydning hvorvidt  opfattelse af fare viser sig reel eller blot indbildt. For eksempel kan en dykker afbryde et dyk, blot fordi han eller hun har aflæst sin manometer  forkert. Tankegangen er, at hvis et medlem af teamet mener, at der foreligger et faremoment eller sikkerhedsrisiko, så er den opfattelse i sig selv nok til at bringe teamet i fare, hvis dykket fortsætter.

Holder sig i dykkerform
Gode dykkere ved, at jo oftere de dykker, jo mere fortrolige er de med deres udstyr, deres færdigheder og dykkermiljøet. En person, der arbejder godt inden for sin komfortzone, er mere afslappet, selvsikker og i stand til at håndtere alle de udfordringer, som havets trolde kan give ham eller hende. En nem måde at holde sig i dykkerform på er at melde sig ind i en klub eller et lokalt dykkercenter, som holder dykkere aktive året rundt ved at organisere pool-sessioner eller stranddyk. 

Det er ofte lejligheder, hvor der ikke er noget pres og til en lav pris, hvor dykkere kan finpudse deres færdigheder og blive bedre. Der vil ofte være mere erfarne dykkere og fagfolk til stede, som kan svare på spørgsmål. Nogle gange kan rådene selvfølgelig komme, uanset om du har bedt om dem eller ej! Det er dog næsten altid velment.

Praktiserer defensiv dykning
Evnen til at forudse problemer, før de opstår, er noget, alle dykkere bør lære lige fra begyndelsen. Nogle kalder det defensiv dykning. Tekniske dykkere kalder det at have en ”hvad nu hvis”-tilgang.

Gode dykkere gennemtænker forskellige scenarier og problemer, der kan opstå under et dyk, og har på forhånd har taget stilling til, hvordan de vil håndtere nødsituationer, der kunne opstå. Hvis noget vitterligt går galt, vil de derfor være i stand til at reagere hurtigt, korrekt og med et minimum af besvær.

Kommer langsomt tilbage
Der sker uforholdsmæssigt mange ulykker med dykkere, som har været væk fra sporten i et par år og derefter umiddelbart genoptager det på samme niveau. Når man dykker regelmæssigt og ofte, er god dykkeradfærd automatisk, og korrekte reaktioner er instinktive. Men disse vaner falder ofte væk, når man ikke har været i vandet i et stykke tid.

Gode dykkere, der vender tilbage til sporten, akklimatiserer sig langsomt. De kan bruge tid sammen med en instruktør eller en erfaren ven til at gennemgå færdigheder i en pool eller på lavt vand, før de begynder på et par lette dyk først. Alle dykkere, der vender tilbage fra en dykkerpause, vil have gavn af en time eller to sammen med en anden, mere erfaren dykker for at hjælpe dem med færdigheder, minde dem om teknikker, de måske har glemt, gennemgå deres holdning i vandet og rette eventuelle fejl i deres finneteknik. Når vi tænker over det, kunne vi nok alle bruge lidt af den slags fra tid til anden, selv om vi ikke vender tilbage til sporten efter en pause .

Værn mod overdreven selvtillid
Dette sidste punkt går tilbage til farerne ved selvtilfredshed, som jeg nævnte i den første del af denne artikel i det forrige nummer af Sportsdykkeren. Tragedier er ikke noget der mest rammer nye dykkere. Erfarne dykkere dør også hvert år, ofte på grund af overmod. Fortrolighed med sporten kan forlede nogle til at tro, at fysikkens love ikke længere gælder for dem, og at de kan skære hjørner og ignorere de regler, som de ellers prædiker for andre. Gode dykkere er altid på vagt over for tegn på overdreven selvtillid hos sig selv og andre, de dykker sammen med.

Så det er nogle af de tanker, der strejfer mig, når jeg hører nogen blive rost for at være en ”god dykker”. Det er noget af en anerkendelse!