Klokken var syv om morgenen, og min kaffe havde ikke virket endnu. Dykkerguiden gav mig en lidt mere grundig dykkerbriefing end normalt. Jeg måtte ikke have noget farverigt eller skinnende på, og sorte handsker og en hætte var påkrævet. Han var selv klædt i sort neopren, var ved at tage ringbrynjehandsker på og fortalte mig, at han havde en stav med. Han sagde dog, at det var mere til potato cod, ikke til hajer.

Du sidder og sludrer med en dykkerven, og samtalen falder på fælles bekendte. ”Kender du Bob og Carol?” spørger din ven. ”Åh ja, gode dykkere!” svarer du. Vi omtaler normalt nogen, som værende en god dykker, når de ikke er tilstede. Vi siger det sjældent lige op i ansigtet på dem. Og det er noget, vi alle håber, at folk siger om os bag vores ryg.

Denne klumme er tilpasset fra et kapitel i min bog, Scuba Physiological – Think you know all about Scuba Medicine? Think Again! Kapitlerne i denne bog blev oprindeligt skrevet af forskere inden for dekompressionsforskning som en del af et treårigt projekt kaldet PHYPODE (Physiology of Decompression).

Der findes tusindvis af dykkercentre, resorts og liveaboards i hele verden. Nogle er meget gode og yder fremragende, sikker og yderst professionel service. Andre er ikke mindre gode og bør helst undgås.