Billede
Vasa1628: Spiritus genskabt fra et vrag fra det 17. århundrede
Når man sidder på en redaktion, sker det rimeligt ofte at man modtager pressemeddelelser fra producenter eller reklamebureauer, der vil have en til at give deres produkt noget omtale. Så da der tikkede endnu en sådan meddelelse ind i min indboks, tilmed noget om en spiritus der angiveligt skulle være verdens ældste, affødte det da også den sædvanlige trætte spontane respons: ”Endnu en som bare fisker efter noget gratis omtale!” Og hvad har spiritus at gøre med dykning, nåede jeg vist også at tænke.
Jeg læste så, at det var en spiritus, som var genskabt fra et fund på verdens måske mest berømte vrag, Vasa, som med tiden er gået hen og blevet Sveriges vistnok største turistattraktion.
Billedkredit
Vraget og al den omfattende marinarkæologiske viden som forskningen i både skib og dets mange artefakter finder jeg dybt fascinerende, og jeg forsømmer ingen lejlighed til at besøge museet og dets mangefacetterede udstillinger hver gang jeg kommer til Stockholm. Jeg bliver aldrig træt af det, for man finder hele tiden ud af mere, om hvordan livet var ombord på skibene i 1600-tallet.
Derfor fangede beretningen om, hvordan man har genskabt en næsten 400 år gammel spiritus ud fra en rest, man fandt i en intakt spiritus flaske af tin, enten i vraget eller på havets bund, mig da også umiddelbart. Følge det oplyste blev flasken arkiveret som fund #02559, og indholdet skulle vise sig angiveligt at være den ældst bevarede spiritus i verden.
Genskabelse
Et team af eksperter har siden analyseret resterne og gennem et tålmodigt og møjsommeligt arbejde, er de lykkedes med at genskabe den gamle spiritus. Det fremgår af det tilsendte informationsmateriale, at svenske Daniel Borg som Chef Blender, har været ansvarlig for at genskabe spiritussen. Igennem 5 år har han forsket i hvordan man destillerede spiritus i 1600-tallet, udført en masse analyser, smags- og dufttests, hvilket førte ham frem til udviklingen af en produktionsmetode og opskrift der får Vasa1628, som resultatet nu kaldes, til at smage som den gjorde i 1628, da Vasa på pinlig vis gik til bunds i Stockholms skærgård blot få minutter inde i sin jomfrurejse.
Og gør den så det? Hvordan kan jeg eller nogen vide det? Men det får jo stå til troende, og det passer nok. Det er også lidt lige meget, for jeg blev i hvert fald ret positiv overrasket. Jeg er ikke ekspert, men forstår at værdsætte kvalitet, omend min samling af single malts og bedre vine er endt med at samle støv, fordi jeg stort set aldrig drikker spiritus mere.
Smagen
Vasa1628 bliver karakteriseret som en ”blød brandy”, hvilket, gætter jeg på, dækker over, at den ikke er lakfjerner-krads som hård spiritus, men er markant behageligere og rund. Den har også en fremtrædende smag af anis og andre krydderier, der gør den interessant og vældigt sammensat. Den minder heller ikke noget andet jeg kender, men er ligesom i sin egen kategori og svær at sætte i bås – og det er positivt ment.
Hele historien bag gør det også til det man på engelsk kalder et ”conversation piece” – altså et emne eller genstand som giver anledning til en snak. Det var i hvert fald tilfældet på et par dykkermesser og events, hvor vi havde fået nogle smagsprøver med til at bløde lidt op på forhandlinger og faglige diskussioner. Hele det historiske aspekt giver spiritussen en hel anden dimension, som gav genklang blandt branchekollegerne i dykkerindustrien, som fuldt ud forstod at relatere til hele baggrunden.
Billede
Det var faktisk en lidt sjov oplevelse, for så fik vi virkeligt også sat spotlight på Skandinavien og den fremragende vragdykning vores afkrog kan byde på. Følgelig kommer jeg nok til at anskaffe nogle flasker til firmagaver her til jul. Jeg ved at de vil falde i god jord.
Nu er det ikke uden visse kvababbelser, at jeg nærmest skamroser en sprut i et dykkerblad, men når jeg nu hele baggrunden er så unik og relateret til vrag så går det nok, og I læsere kan vel drage jeres egne kritiske slutninger om denne beretning. Interesserede kan læse mere på vasa1628.com, hvor der også kan bestilles.
