Annonce

Opdatering fra Marinarkæologisk Udvalg

Marinarkæologisk Udvalg (MAU) har udvidet aftaleområdet for aktiviteterne med museerne til nu at være landsdækkende og fået etableret et årshjul for koordinering af aktiviteterne med museerne på landsplan og det benyttes bl.a. til planlægning af fremtidens aktiviteter.

Flinteredskab

Som mange ved "genopstod" Marinarkæologisk Udvalg (MAU) i 2023, hvor man også afholdt de første aktiviteter.  Det nye hold har nu i kulissen arbejdet på, hvad der kommer til at ske i 2024.

MAU har udvidet aftaleområdet for aktiviteterne med museerne til nu at være landsdækkende. Dvs. at der i løbet af de næste år, så kommer det aktiviteter over hele landet.

Vi startede i det sønderjyske i 2023 sammen med Langelands Museum og i år kommer aktiviteterne også til det midtjyske, sammen med Moesgaard Museum.

Udvalget har fået etableret et årshjul for koordinering af aktiviteterne med museerne på landsplan og det benyttes bl.a. til planlægning af fremtidens aktiviteter.

Samarbejde med fotoudvalget

DSF har fra årsskiftet fået et ‘nyt’ foto- og videoudvalg, og her bliver det spændende at følge vores samarbejde om fællesaktiviteter ift. foto og marinarkæologi.

Ligeledes vil vi arbejde på at arrangere aktiviteter for juniordykkerne og der vil komme flere marinarkæologiske foredrag sammen med museerne.

Vi er glade for de mange positive tilkendegivelser fra medlemmerne ift. genopstartningen af MAU-aktiviteter og ønsker om nye aktiviteter.

Udvalget er utrolig glade for henvendelserne, som vi bruger som inspirationskilde for de aktiviteter, der kommer fremover.

Aktiviteter

I 2024 vil vi have fokus på opstart af følgende:

  • CMAS Certificeringskurser i Marinarkæologi Basic (*) og Advanced (**)
  • Foto, Fotometri og fotogrammetri-kurser (3D-modeller f.eks. af vrag eller fund)
  • Juniordykker aktiviteter
  • Foredragsaftner

Der er dog lidt udfordringer i dette, da undervisningsmaterialet til kurserne lige nu er på fransk, græsk og japansk… og vi skulle gerne ende der, hvor ALLE kan være med, blive klogere og får en god oplevelse ud af aktiviteterne… så der arbejdes på sagen!

Hertil ønsker vi, at de første deltagere bliver ambassadører/hjælpere, når MAU udvikler sig over de kommende år og kurserne bliver gentaget. Her har det været altafgørende for MAU, at museerne nu er blevet aktive deltagere i undervisningen og i aktiviteterne, så det er de professionelle arkæologer der ligger linjerne for hvad vi sportsdykkere gør og hvad vi kan deltage i, ud fra den viden og færdigheder vi løbende vil tilegne os via MAU-aktiviteterne.

Vi ser frem til et spændende år sammen med alle Jer marinarkæologiske interesserede sportsdykkere.

PS. Det har ingen betydning om man er CMAS, Padi, SSI etc. for at deltage i CMAS kurserne i marinarkæologi, eneste krav er at man er medlem af DSF.

Hvis du er på Facebook kan du med fordel følge gruppen Dansk Sportsdykker Forbund MAU.

Kilde(r)
DSF Marinarkæologisk Udvalg
Annonce