Desværre findes der mange dykkerrejse destinationer, som ikke har nogen officielle eller regulerende organer, der inspicerer dykkeroperatører og verificerer at de overholder relevante standarder. Der pålægges heller ikke sanktioner, når en operatør er uagtsom, og dykkere kommer til skade eller er ude for uheld.

Hvert år finder der ulykker sted i dykkerbranchen, som direkte kan tilskrives utilstrækkelige sikkerhedsprocedurer fra operatørens side, men det er usandsynligt, at du hører om dem, da de normalt ikke får nogen omtale, og operatøren vil bestemt ikke gøre opmærksom på dem heller.

Jeg driver ikke længere et dykkercenter, men jeg kender mange mennesker over hele verden som gør, og jeg har været ude at dykke med mange af dem gennem årene, både for arbejde og sjov. Så venner, der planlægger en dykkerferie et sted, de ved, jeg har besøgt, spørger mig nogle gange til råds. Du og dine venner kan gøre det samme.

Jeg plejer at svare med en liste over operationer, som de kan vælge imellem. De indsnævrer derefter listen til to eller tre dykkercentre eller dykkerbåde, skriver til hver og træffer deres valg baseret på den respons, de får. Alle vinder derved. De besøgende får nogle fantastiske dyk, og de gode operatører får noget velfortjent omsætning.

Så godt går det dog ikke altid. For et par år siden planlagde to professionelle i dykkerindustrien, tidligere kolleger, en tur til Bali som jeg kender meget godt. De forklarede mig hvad de gerne ville se, og bad om anbefalinger, så jeg gav dem en liste over nogle hjemmesider og foreslog et par operatører.

Et par uger senere, da jeg ikke havde hørt noget fra dem, skrev jeg og spurgte, hvordan deres dykning havde været.

”Forfærdelig,” svarede de. ”Vi bestilte en tur med tre dyk ud til de steder, du anbefalede. Men, da vi ankom til kajen, forsøgte de at få os til at acceptere en ændring af planen, men vi insisterede på at tage hen til de steder, der var blevet lovet. Dette førte til et stort skænderi mellem divemaster og bådkaptajnen.

Efter det første dyk, på vej til det næste sted, løb båden tør for benzin, så vi brugte en time på at skvulpe rundt i høje bølger mens vi ventede på, at nogen skulle bringe en dunk med benzin ud til os. Den tabte tid betød, at vi kun fik to dyk i stedet for tre. Vi bad om at få nogle penge tilbage, men de nægtede og bebrejdede os for de problemer, vi havde været ude for.

Åh ja, og mens vi hang ud midt på havet og prøvede at undgå at blive søsyge og solskoldede (båden havde ingen skygge), snakkede vi med divemasteren, og han indrømmede, at han faktisk aldrig havde været ude på disse lokaliteter før. Han var heller ikke rigtigt en divemaster. Vores tur var faktisk en del af hans uddannelse til divemaster. Det hele var en frygtelig oplevelse.”

Jeg blev forfærdet og spurgte dem, hvem af de operatører, jeg havde foreslået, var ansvarlig for en sådan katastrofal dag. Svaret kom tilbage. ”Åh, ingen af dem,” sagde de. ”Alle de mennesker, du anbefalede, var søde nok, men de var alle rigtig dyre. Så vi besluttede at vente, indtil vi kom til Bali, før vi besluttede os.

Kort efter vi ankom, mødte vi så en rigtig venlig fyr på stranden. Vi fortalte ham, hvad vi ønskede, og han tilbød os en hel del. Vi tjekkede endda hans hjemmeside, og alt så OK ud, så det gik vi efter i stedet for. Men turen viste sig slet ikke at være, hvad vi var blevet stillet i udsigt.”

Hjørneskærerne

Overalt i verden har dykkervirksomheder, der afvikler deres dykkerture på ordentlig og forsvarlig vis, tilsvarende omkostninger og fortjenstmargener og beder derfor om sammenlignelige priser. Derfor, hvis du bliver tilbudt en service til en væsentligt mindre pris end den gældende takst, er det højst sandsynligt, at der mangler noget. Der er blevet skåret nogle hjørner et sted. Du får, hvad du betaler for, og hvis du betaler mindre, får du mindre.

Dermed ikke sagt, at alle billigere operatører er snydere. Med de ærlige er det nemt at se, hvor der er sparet, og det vil de gerne påpege, hvis de bliver spurgt. For eksempel kan liveaboard-kahytter have køjer i stedet for dobbeltsenge og frokostbuffet i stedet for à la carte-måltider.

Landbaserede dykkercentre bruger muligvis gamle lastbiler i stedet for komfortable minibusser og har gammelt udlejningsudstyr fremfor nyt. En tur på en stor båd med mange dykkere kan forventes at koste mindre end en tur med en mindre båd med en personlig dykkerguide. Det hele er gennemsigtigt. Du ved på forhånd, hvad du får, og kan træffe dit valg efter dit budget og behov.

Men andre billige operatører sparer penge på måder, der er sværere at gennemskue, som mine venner opdagede på den kedelige måde.

At nogen bliver introduceret som værende ”divemaster” betyder ikke nødvendigvis, at de er kvalificerede. Dykkere betaler for at blive guidet og superviseret af en ekspert, men en operatør, der skærer hjørner, kan meget vel give tjansen til en person, der er ukvalificeret, har ringe dykkererfaring og derfor går for en lavere løn – eller slet ingen løn! I ovenstående historie kan det således have været tilfældet, at ”divemasteren” faktisk betalte operatøren for det privilegium at arbejde som en del af hans uddannelse. Du ved ikke, hvad der reelt foregår, medmindre emnet kommer op under en snak hvor paraderne er nede, eller din divemasters dårlige færdigheder vækker mistanke.

En anden ting, som nogle dykkeroperatører gør for at reducere deres omkostninger og gøre det muligt at tilbyde billigere priser, er charter, som bedst kan beskrives som en ”taxa-båd” i stedet for en professionel dykkerbåd. Taxabådens eneste funktion er at bringer dykkere ud til pladserne og hjem igen. Kaptajnen opkræver derfor dykkeroperatøren et lavt gebyr for tjenesten. Dette gebyr inkluderer imidlertid ikke brændstof. Det forventes dykkeroperatøren at levere, baseret på de dykkersteder, kunderne ønsker at besøge, og kaptajnens vurdering af, hvor meget brændstof der kræves.

Operatøren der skærer hjørner vil forpligte sig til kun at levere præcis den nødvendige mængde brændstof, og ikke en dråbe mere. I tilfælde af at noget uventet finder sted, såsom at gæster nægter at acceptere operatørens bait-and-switch taktik vedrørende de steder, der skal besøges, kan det så resultere i at båden løber tør for brændstof.

Taxabådens kaptajn og besætning har måske endda operatørens t-shirts på, så de fremstår som en del af teamet, men dette er blot en anordning fra operatørens side for at få dig til at tro, at du får en bedre service. Sandheden afsløres af imidlertid af besætningens handlinger, ikke deres t-shirts. En kyndig, professionel besætning vil fordele lodder, hjælpe til med flaskesæt, opbevare udstyr korrekt, vurdere omstændighederne og rådgive dykkerguiden om den bedste måde at dykke den dag. De vil herudover hjælpe dykkere med at komme i og op af vandet og være opmærksomme på anden bådtrafik og dykkere, der dukker op tidligere end planlagt. På en taxa-båd vil divemasterne enten gøre alle disse ting, eller ingen af dem.

Takeaways

•    På steder, hvor der er god dykning og en overflod af dykkeroperatører men intet officielt tilsyn, kan du forvente, at intens konkurrence vil føre til at der bliver skåret et hjørne eller to og forsigtighed derfor bør udvises.
 
•    Gå ud fra, at hvis flere kendte og velanmeldte dykkeroperatører tilbyder en lignende pris for en dykkertur, så er det nok den rigtige pris.

•    Vær bevidst om, at billigere priser altid indikerer at der er blevet skåret hjørner et eller andet sted. Nogle gange kan du se det, og kan f.eks. blot være et spørgsmål om niveauet af komfort eller service. Andre gange er det ikke umiddelbart synligt, og gå ud over sikkerheden.

Simon Pridmore er forfatter til de internationale bestsellere Scuba Confidential: An Insider’s Guide to Becoming a Better Diver, Scuba Professional: Insights into Sport Diver Training og Operations og Scuba Fundamental: Start Diving the Right Way. Han er også medforfatter til Diving & Snorkeling Guide to Bali og Diving & Snorkeling Guide to Raja Ampat & Northeast Indonesia. Hans nyligt udgivne bøger omfatter Scuba Exceptional: Become the Best Diver You Can Be, Scuba Physiological: Think You Know All About Scuba Medicine? Think Again! og serien Dining with Divers af kogebøger. Hans hjemmeside findes på: SimonPridmore.com.