
FLEX2 CCR

Hvilken respektabel dykker-husholdning kan være foruden en side-mount rebreather? Man skal vel tage sig ordentlig ud når man dykker langt ind igennem snævre passager og man kan i hvert fald ikke gå ned på udstyr.
Spøg til side, niche-produkter og forkanten af teknologisk udvikling kan være interessant for alle at følge med i, for opfindelser og nye principper har det med i det lange løb at finde vej til almindelige forbrugere, eller dykkere.
Denne rebreather, der bæres langs siden, kan enten bruges som en selvstændig primær rebreather f.eks. i snævre rum, eller som en bailout rebreather og backup til en anden rebreather.
Diluent og oxygen tanke kan enten monteres og bæres på enheden eller den kan kobles til off-board gas. Der er to radiale scrubbere. Controlleren er en Petrel fra Shearwater Research.