I stedet for en hjerne eller øjne har slangestjerner nervetråde, der løber ud i hver af deres fem arme fra en nervering nær munden. 

Ikke desto mindre har de, ifølge en nylig undersøgelse, evnen til at lære ved association, hvilket indebærer at lave en association med forskellige stimuli via en proces, der kaldes klassisk konditionering (ligesom Pavlovs hunde eller børn, der lærer ikke at røre ved en gryde med kogende vand, efter at være blevet skoldet).

Et af disse alternativer – tang – er i fokus hos Notpla, en London-baseret startup, som har udviklet emballage, der er designet til at blive komposteret, opløst eller spist efter brug.  

Beslutningen om at anvende tang blev taget efter at have overvejet, at det forekom i rigelige mængder, voksede hurtigt, bandt kulstof fra luften og ikke krævede pesticider.  

”Det [tang] kan vokse ude i havet, hvor det faktisk har mange positive fordele, så det kan skabe nye økosystemer, hvor andre organismer kan trives,” siger designdirektør Karlijn Sibbel. 

En nylig undersøgelse i Biophysical Journal har dokumenteret, hvordan arktiske sæler er i stand til effektivt at holde på varme og væske i åndedrættet takket været specialiserede strukturer i deres næsehule.

Tilpasninger til Arktis 

Arktiske sæler, især remmesælen (Erignathus barbatus), har næsehuler med mere indviklede strukturer sammenlignet med deres subtropiske artsfæller som middelhavsmunkesælen (Monachus monachus). Denne tilpasning har hjulpet arktiske sæler med at miste mindre varme gennem næsens varmeudveksling end sælerne i de subtropiske områder. 

I mange tilfælde er vurderingen af fiskebestandes størrelse baseret på data, der stammer fra fiskeri såsom  fiskemarkeder og auktioner. Man opererer med en antagelse om, at jo lavere fangsterne er indenfor en vis periode, jo mindre må fiskebestanden være. Altså en direkte korrelation.

Men tyske forskere har netop vist, at nogle fiskearter ændrer adfærd for at undgå redskaber i områder med høj lystfiskerintensitet sammenlignet med fisk, der udsættes for lave udnyttelsesniveauer i nærheden af beskyttede havområder.

Kursus: Marinbiologi - Koralrev

Kursisterne vil erhverve sig indgående viden om udbredelse, opbygning, funktion og livscyklus af varmtvandskoraller og dyreliv. På kurset vil der ligeledes være mulighed for at se levende koraller i mikroskop.

Kurset er opdelt i en teoretisk del, der kommer til at foregå over en weekend.  Derudover en enkelt dag senere, hvor deltagerne præsenterer en opgave, som de har valgt at fremlægge for de andre kursister.

Havforsuring påvirker biologiske processer i en bred vifte af marine taxa (grupperinger af arter – red.). En ny undersøgelse, som er offentliggjort i Research and Reports in Biodiversity Studies, viser, at specielt koralrevene i troperne står over for en lang række indbyrdes forbundne problemer (blegning, korrosion, sygdom, spredning af tang, invasive arter), som alle er forårsaget af stigende CO₂-niveauer.

Nanomia bijuga hører til en gruppe organismer, der kaldes for physonect siphonophores, som er en gruppe af kædelignende hydrozoiske rovdyr, der er beslægtede med gopler, anemoner og koraller.

Denne sifonofor bevæger sig rundt i havet i kolonier, der måler omkring 30 centimeter i længden. Hver sektion i en koloni er en specialiseret gruppe af genetisk identiske individer, der udfører forskellige funktioner.

Er sælen levende skal man simpelthen lade den være i fred og holde god afstand, hvis den ikke allerede er stukket af. Nyd i stedet synet og gå ikke så tæt på at det skræmmer eller stresser dyret, hvilket man et stykke hen ad vejen kan aflæse af dens kropssprog.

Sælen kan være kommet op på stranden for at hvile, og så skal man lade den gøre det. Der kan også være tale om en unge, der venter på at moderen, som er ude for at søge føde, så hun kan producere mælk til ungen, vender tilbage. Det kan være at ungen hyler hjerteskærende, men det er normalt.

Ifølge en undersøgelse, der blev publiceret i det videnskabelige tidskrift Journal Proceedings of the National Academy of Sciences, har det vist sig at søpindsvin kan bruge hele deres krops overflade som enorme øjne.

Forskere har længe vidst, at marine hvirvelløse dyr reagerer på lys uden at besidde nogen åbenlyse øjenlignende strukturer, hvilket rejste spørgsmålet om, hvordan dyrene evnede at se.