Annonce

Dramatiske undervandsbilleder kan skabes på forskellig vis: Stærke kompositioner, forevigelse af interessant adfærd, eksotiske motiver og selvfølgelig belysning.

Factfile

Mike Bartick is a widely published underwater photographer and dive writer based in Anilao, Philippines.

A small animal expert, he leads groups of photographers into Asia’s underwater realm to seek out that special critter.

Please visit: Saltwaterphoto.com.

Da jeg købte min første snoot, søgte jeg efter måder at forbedre min fotografiske kunnen og udvide min portefølje. Jeg ledte efter noget, der ville hjælpe mig til at skabe stærkere kompositioner og bedre indramninger af mine motiver, og opnå bedre kontrol over den fotografiske proces samtidigt med at jeg udviklede mine færdigheder.

Jeg havde i årevis svømmet hen over de sandede skråninger langs med kysterne af Lembeh, Bali og Anilao, for at nævne nogle få, og fotograferet de finurlige væsner, der kan findes der. Efter at have kigget mine billeder igennem efter en tur, sad jeg dog tilbage med en lidt flad fornemmelse – selv efter at have indfanget noget virkelig eksotisk, såsom en blåringet blæksprutte eller stribet tudsefisk (hairy frogfish)

Jeg eksperimenterede længe med forskellige blændeindstillinger, vinkling af flash, brug af enkelt flash, dobbelt flash, forsatslinser og hvad jeg ellers hitte på. Jeg faldt så over nogle billeder fra en anden fotograf, der blæste mig fuldstændig bagover og inspirerede mig til at prøve noget nyt. Han brugte en snoot på et tidspunkt, hvor ingen andre brugte dem, og efter at have set hans fantastiske billeder, var jeg hooked. Nu skulle jeg bare selv lære at bruge en.

Brug af snoot er blevet ret populært i de senere år. Nogle undervandsfotografer er blevet så fortrolige med teknikken at de stort set udelukkende fotograferer med dem. Selvom jeg selv elsker at bruge en snoot i mit arbejde, er det dog vigtigt at huske på, at en varieret portefølje skal give indeholde mange forskellige teknikker, og at en snoot ikke er svaret på alt.

Hvad er en snoot?

En snoot er en hættelignende dims, der bruges til at rette flashlys mod et snævert afgrænset område i et billedfelt. En snoot producerer ikke lys, men hjælper med at kanalisere lyset med henblik på at opnå en dramatisk effekt. Ofte er det ikke et spørgsmål om, hvad der er med på billedet der er taget med en snoot, men hvad der udelades. Med andre ord hjælper en snoot også med at eliminere en rodet baggrund eller substrat ved kun at belyse selve motivet, mens resten af billedet henligger i mørke.

Når du investerer i en snoot, er ikke prisen der skal være din første tanke. For hvis du er typen, der får panderynker når du ser prislapperne på fotoudrustning, er undervandsfotografi nok ikke den rette hobby for dig. Ja, det er givetvis nok ret begrænset hvor stort et afkast du vil få at din investering i fotoudstyr men det bør ikke holde dig tilbage fra at investere nogle klejner i lidt grej som faktisk vil tilføje nye kapitler til din portefølje. Tænk på din snoot, som du ville overveje et nyt objektiv. Det vil faktisk have lige så stor en effekt på den måde du fotograferer på og din portefølje.

Typer af snoots

Der findes grundlæggende to typer snoots på markedet: fiberoptiske snoots, som som leder blitzudladningen gennem fiberoptiske kabler; eller den optiske snoot, som er forsynet med en linse der kan fokusere, eller defokusere, lyskeglen.

De spørgsmål man skal forholde sig til inden køb af snoot er:

  • Brugervenlighed – er enheden nem at tage på og af?
  • Hvad er anvendelsesområdet – kan den bruges både med vidvinkel og makro?
  • Vil jeg være i stand til at betjene enheden uden assistance?
  • Kan jeg lide lysets kvalitet?
Billede
Sponge goby

 

Brugen af snoot går ud på meget mere end blot at belyse motivet. Brug af snoot kan som sagt bruges til undertrykke en rodet baggrund, samtidigt med at belysningen placeres præcis, hvor du vil have det.



Udfordringen ved at bruge en fiberoptisk snoot (eller FO snoot) er manglende mulighed for til at se, hvordan snooten rammer før billedet tages. Der er dog kommet nogle produkter op på markedet, som eliminerer dette problem ved at gøre det muligt at benytte fokuslyset på flashen til at sigte med.



Det er også muligt at ændre størrelsen og formen på lyskeglen ved at benytte sig af forskellige masker eller skydere. De to typer har hver deres fortrin som kun begrænses af fotografens kreativitet.



En snoot kan anvendes på mange forskellige måder og kan bruges til meget mere end bare at belyse den næste nøgensnegl. Når du først begynder at beherske den grundlæggende teknik ved brugen af snoot, vil du opdage, at der er næsten uanede muligheder og at den kan give dig den kreative kant, du har ledt efter.

Lær det grundlæggende, før du mestrer din snoot



Det grundlæggende princip ved brug af snoot kan koges ned til nogle få ord: ”Kontrol af lys.” For de bedste resultater kan du bruge følgende indstillinger.

Basis-indstillinger ved brug af en snoot:

  •  ISO: 100/Lav ISO til at kontrollere det omgivende lys

     
  • Lukkerhastighed: 1/200 eliminerer yderligere omgivende lys og sikrer at billedet skarpt.

     
  • Blænde: ƒ/18 og højere kontrollerer farven og dybdeskarpheden og i sidste ende lyskvaliteten og lyskeglen.

     
  • Flashstyrke: 3/4 effekt. Hvis lysstyrken ikke er stærk nok, skal du åbne blænden lidt. For supermakrobilleder kan du øge ISO fra 100 til 360. Jeg anbefaler ikke at bruge fuld effekt med en snoot på din flash, da flashhovedet bliver ret varmt. At tage et par minutters pause under intens brug vil også hjælpe flashen til bedre ydelse.

TIP: Brug snooten på den venstre flash, så du kan foretage justeringer med venstre hånd, mens du kigger gennem søgeren og justere dine kameraindstillinger med højre hånd. Det er også muligt at bruge snoot ’off-camera’ ved brug af fiberoptiske kabler, men det vil tilføje endnu en sværhedsgrad til optagelsen.



En lille afstand mellem motivet og spidsen af snooten gør lyskeglen mindre, og vice versa når man trækker snoot-spidsen tilbage eller væk fra motivet, vil lyskeglen blive stadig bredere. Intensiteten og kontrast vil også ændre sig. Den optiske snoot har ligesom et objektiv en optimal arbejdsafstand og cirka 20cm fra dit motiv giver den bedste lyskvalitet.



FO snooten kan bruges meget tæt på motivet og byder på en meget god lyskvalitet. Til super-makro-optagelser foretrækker jeg faktisk at bruge FO-snoot frem for den optiske snoot, da den er nemmere at kontrollere efter man har fået skudt sig ind på de rette indstillinger.

Afslutningsvis

Bundlinjen er, at belysning er alfa og omega, når man vil tage billeder, der skiller sig ud fra mængden. Brug af en snoot kan være det næste skridt til at udvide din portefølje, give dig nye færdigheder og dybere forståelse for hvordan du styrer lys på måder, du ikke anede var muligt. Undervejs i processen vil din tålmodighed helt sikkert blive testet, ligesom min blev det. Husk blot at læring er en rejse og ikke en destination. Hav det sjovt!

 

Annonce