På live-aboard med baby

Efter at have haft dykkerforbud i et par måneder på grund af graviditet, blev min dykkertrang så stor, at vi besluttede at booke en dykkertur til Det Røde Hav til efteråret. Cirka tre måneder før barnet blev født, bookede vi derfor ind på en live ombord i Det Røde Hav. Vi tog en vis risiko, fordi der ikke kunne opnås afbestillingsbeskyttelse i tilfælde af sygdom eller ulykke forårsaget af graviditet eller fødsel...

Vilma blev født den 27. juni og cirka fire måneder senere var det tid til at tage af sted til Egypten.  Det var lykkes os at overtale en anden familie som også havde børn til at tage med, så Vilma fik en legekammerat i Clara, 9 måneder.

De af jer, der har rejst til udlandet med dykkerudstyr, ved hvor svært det kan være at holde sig inden for de tilladte 20 kg for bagage og 5 kg for håndbagage. Det stod da også hurtigt klart for os at det ville være umuligt at også at indholde bagage til en baby inden for disse vægtgrænser. Efter mange og lange samtaler med både flyselskaber og rejsebureauer fik vi tilbudt, at vi kunne bestille en ekstra taske med 30 kg for 600 kroner. Vi besluttede at dele en sådan ekstra taske med Clara og hendes familie.

Stress før afgang

Cirka en måned før afgang bestilte vi den ekstra bagage via rejsebureauet. Efter ihærdige forsøg på at få bekræftet vores bestilling fik vi imidlertid dagen før afgang et opkald fra rejsebureauet, hvori de meddelte, at de desværre ikke havde kunnet få bekræftet at vi kunne medtage den ekstra bagage, og at der ville være "største chance" herfor hvis vi sørgede for at stå forrest i køen ved check-in.

I lufthavnen kunne vi imidlertid konstatere at der ikke fandtes nogen option på et ekstra styks bagage på 30 kg. Man kunne alene "opgradere" den gængse 20 kg bagage til 30 kg. Heldigvis lod det til, at indtjekningspersonalet enten ikke vidste eller var ligeglade med dette, så vi fik vores tre styks begage checket ind uden videre og uden at vi skulle betale noget yderligere. Så alle de bekymringer som havde hjemsøgt mig i flere uger op til afgang endte med at være grundløse.

Problemfri flyvning

Flyveturen var uden problemer og Vilma sov det meste af de syv timer det tog at flyve fra Arlanda, med mellemlanding i Malmø for at hente flere passagerer og videre ned til Hurghada. Vi havde været lidt bekymrede for ørepine ved landingerne, men det viste sig, at Vilma slet ikke reagerede på dette. Heller ikke når hun sov og det ikke var muligt at få sutten ind i munden.

Ved ankomst i Hurghada blev vi mødt af det sædvanlige kaos ved visumskranke og paskontrol, men denne gang var det ret nemt at komme igennem. Det eneste problem var, at hverken Vilma eller Clara stod på listerne fra rejsebureauet ved visumskranken. Men heldigvis blev de bare føjet til listen på stedet.

At køre i bus og bil i Hurghada var nok den farligste del af hele turen for der var ikke nogen sikkerhedsseler og den eneste hastighed der så ud til at være gældende var "fuld fart frem".  Vi blev kørt fra lufthavnen i en lille bus, der knap havde plads til os 24 dykkere, to babyer og håndbagage. Dykkertaskerne blev stoppet ind i en anden minibus. Konceptet med maksimal belastning synes de heller ikke at tage så tungt i Egypten. Turen med bus til live-aboarden var dog væsentlig mere afdæmpet end den taxatur, vi dristede os til at tage den sidste nat i Hurghada.

Vel ombord på live-aboarden blev kahytterne fordelt, vi og den anden børnefamilie fik hver en kahyt med en "dobbeltseng". Dobbeltsengen var ikke bred nok til to voksne og en baby. Inde i dobbeltsengen var der dog en lille hylde, hvorpå vi stille den bløde lift, som Vilma sov i.

Diesel

Den første nat var vi generelt af en gennemtrængende lugt af diesel i kahytten. Da vi vågnede, havde vi endda smag af diesel i munden. Det føltes ikke betyggende at udsætte sin fire måneder gamle baby for dette. Men vi blev lovet, at lugten ville aftage/forsvinde, så snart vi gik ud på havet. Det blev også meget bedre men forsvandt aldrig helt.

Lørdag morgen stod vi ud fra Hurghada og begav os ud mod revet og seks dages dykning. Vi skiftedes til at dykke og tage os af Vilma og det lykkedes os af få ti dyk hver. Vi dykkede på rev uden for Hurghada, ved Ras Mohammed, i Tiranstrædet udfor Sharm el Sheik samt et par dyk på Thistlegorm. Det var afslappende og dejligt bare at lave "hvert andet" dyk og Vilma nød hele turen. Hun viste ingen tegn på søsyge og havde det godt blandt alle dykkerne og besætningen på båden. Sjældent har hun fået så meget opmærksomhed.

Billede

Billede

Vi havde bekymret os lidt om sol og varme inden afrejse. Men i læ og under det store soltag havde babyen det helt fint. De langærmede trøjer og bukser, som jeg havde pakket med som solbeskyttelse, kom ubenyttede tilbage til Sverige. Vilma hyggede sig bedst i t-shirts og shorts og i sine seje, lyserøde solbriller.

Inden turen havde rejsebureauet informeret os om, at vi ikke måtte pålægge besætningen at passe børn. Men det viste sig, at Muhammad, der stod for salonen, hellere end gerne ville tage sig af både Vilma og Clara.



Han tog således Vilma under armen og holdt hende beskæftiget, mens vi i fred og ro spiste morgenmad, frokost og aftensmad. De øvrige besætningsmedlemmer så også ud til at blive underholdt af babyerne. Så snart vi dukkede op på dækket, kom de ihvertfald hurtigt rendende og begyndte at lave sjove lyde og grimasser og kysse babyerne.

Redningsveste

Redningsveste er et krav fra rejsebureauet/dykkercentret. Live-aboards har dog ikke redningsveste i babystørrelse, så en sådan må man selv fremskaffe og medbringe. Fra rejsebureauet fik vi instruktioner om, at babyerne skulle have redningsveste på, så snart de ville være udendørs på båden, men det var ikke noget der håndhævet da vi først var afsted.

En af de første ting, Muhammed gjorde, var at tage babyerne under armen og skynde sig til bagsiden af ​​dykkerdækket, hvor han stod og svingede med dem lige ved kanten af ​​dykkerplatformen. Lige foran fire ængstelige forældre.

Resten af ​​turen havde vi redningsvestene klar, men ikke på, mens vi opholdt os på soldækket. En baby sætter ihvertfald ikke pris på at have en klodset redningsvest på time efter time.

Refleksioner

Inden turen havde vi ikke reflekteret over, at det ville være så usædvanligt at tage en baby med på en dykkertur. Men vi hørte fra vores dykkerguider Simon og Jules, at vi "skrev historie", og at det var første gang, at to så små babyer var med live-aboard fra Hurghada. I betragtning af hvor godt det gik, vil vi virkelig råde andre til at tage chancen og gøre dette.

Vores anbefaling er, at hvis du tager på live-aboard, bør babyen nok ikke være ældre end 9-10 måneder. Dels vil det være meget mere krævende at holde styr på et barn der kan kravle, gå eller løbe omkring og dels vil det formentlig være svært at holde et større barn fornuftigt beskæftiget om bord på en båd i en uge. Det er derimod absolut muligt at større børn med på en landbaseret dykkertur.

Billede