Crustaceans

Miljøstyrelsen har meldt ud, at hvis man støder på en pensel-klippekrabbe, bør man indberette det til dem, da arten bør bekæmpes.

Pensel-klippekrabbens naturlige leveområde er Sibiriens og Japans kyster og den er formentlig kommet til Danmark med ballastvandet fra andre lande. Arten blev første gang fundet i Europa i den franske havneby La Rochelle i 1994. Det menes at den blev ført hertil i 1993 af et skib der fragtede biler fra Asien og anløb La Rochelle. Da skibet efterfølgede kom på værft i Hamborg fandt man man i hvert fald seks individer da man inspicerede skroget.

Tilpasninger af adfærd sætter dyr i stand til at klare ændringer i miljøet. Forskning i sådanne tilpasninger har fokuseret på dyreliv på land- i og ferskvands, men få organismer oplever miljøvariationer så ekstreme som dem, der lever i kystzoner, hvor fysiske og sociale forhold kan ændre sig dramatisk på få øjeblikke.

Det gælder i høj grad for rejer der tilbringer det meste af deres livscyklus i klippebassiner langs kysten. Disse bassiner varierer meget i størrelse og hvor meget mad de indeholder.

Undersøgelsen gik ud på at studere den kemiske kommunikation involveret i aggressiv og reproduktiv adfærd hos den europæiske hummer (Homarus gammarus). Både mandlige og kvindelige individer etablerede og fastholdt dominans, men kønnene brugte forskellige strategier til at opretholde dominansen.

Mandlige tabere anerkendte individuelle kampmodstandere og undgik dem efterfølgende, men kæmpede aktivt mod ukendte dominanter. I modsætning hertil undgik kvindelige tabere både kendte og ukendte dominanter, hvilket indikerer, at de reagerer på modstanderens dominansstatus.

I det gamle Kina blev pulveriserede krabbeskaller påført sår der opstod under kamp, fordi chitosan er antimikrobielt, altså bakteriedræbende og er med til at hele sår hurtigere.

Chitosan har desuden hæmostatiske egenskaber som kort fortalt betyder at det får blodet til at størkne hurtigere og derved kan medvirke til at stoppe blødninger. Det virker på den måde at chitosan binder sig til blodplader og røde blodlegemer og derved danner en gel-lignende koagel, som forsegler blødende blodkar.