Teknikken virker formentlig, fordi den stimulerer tyngdekraftssensorer i bughulen som bidrager med et mindre kendt input til vores balance sans.

Hjernen danner et billede af kroppens orientering ud fra tre primære kilder. Det indre øre registrerer hvordan hovedet bevæger sig; øjnene opfatter position i forhold til omgivelserne; og bittesmå sanseorganer i muskler og sener fornemmer hvor krop og lemmer befinder sig.  

Havpattedyr er selvfølgeligt ikke hævet over de fysiske love eller processer, der fører til bobledannelse i væv efter dekompression.  Det var engang den fremherskende opfattelse, at dykkende havpattedyr var immune over for trykfaldssyge, men strandede hvaler har vist sig at have gasbobler i deres væv - et tegn på rykfaldssyge. Under alle omstændigheder, hvordan nogle havpattedyr og skildpadder er istand til dykke så dybt og så længe, ​​som de gør, har undret forskerne i meget lang tid.