Annonce

Dryfob lancerer vandtæt bilnøglebeholder til dykning

Sektion

Dryfob lancerede sin vandtætte beholder til bilnøgler ved den nylige Diving Equipment and Marketing Association (DEMA) messe i Las Vegas, Nevada.

Den vandtætte Dryfob-beholder, er fremstillet af anodiseret aluminium med en dobbelt O-ring tætning. Den kan holde til en dybde på 40 meter, hvilket giver dykkere mulighed for bringe elektroniske bilnøgler med sig under dykket.

Dryfob'en er lille nok til at blive opbevaret i en BCD-lomme, og den har også flere fastgørelsespunkter hvor den kan fastgøres med en snor, bungee eller clips. Den har neutral opdrift og et indre der måler 95 mm x 42 mm, hviljet skulle være tilstrækkeligt for at rumme alle gængse bilnøgler.

Nathalie Martel, opfinder og grundlægger af Dryfob og selv en Dive Master, kom på ideen som en løsning til at opbevare sine nøgler, mens hun dykkede fra stranden. "I løbet af pandemien begyndte vi at dykke mere fra stranden og vidste aldrig, hvad vi skulle stille op med vore elektroniske bilnøgler," forklarer Nathalie. "At gemme nøglerne i buske eller lade bildørene være ulåste virkede bare ikke som en god idé.

"For en stund gjorde vi vores nøgler fast til vores bøje, men en gang knækkede rebet. Vi kunne ikke finde noget, vi følte os trygge ved at tage med os under vandet til nogen dybde, så vi endte med at løse det på anden vis. Da andre dykkere så prototypen, ville de også have en, og vi udviklede den til et produkt, der imødekom efterspørgslen."

"At have min bilnøgle med mig under et dyk er en ting mindre at bekymre sig om, mens jeg er under vandet, hvilket gør dykket så meget mere behageligt. "

Den patentanmeldte Dryfob vandtætte bilnøglebeholder er for indeværende prissat til  $49,99 (US) og kan fås hos en stadigt voksende liste af dykkerbutikker. Den kan også købes direkte hos producenten.

 


 


 

Andre artikler og nyheder om dette sted eller mærke

Annonce