Oceanic Cornucopia

Hajer har en bemærkelsesværdig evne til hurtigt at hele de sår, som de pådrager sig. Ny forskning har påvist, at slimlaget på deres hud spiller en afgørende rolle i denne proces. 

Det var forskere fra Karolinska Institutet i Sverige, som udførte deres undersøgelse på Marine Biological Laboratory i Massachusetts, som fandt ud af, at slimlaget på hajhud er kemisk forskelligt fra det på benfisk. Dette lag har en lavere pH-værdi (næsten neutralt) og har flere ligheder med visse pattedyrs slim, herunder menneskets.

Nye lægemidler findes ofte ved at afsøge den vilde natur for stoffer der kan have medicinsk effekt. Mange planter og dyr benytter sig således af forskellige kemiske forsvarsmekanismer til beskyttelse mod rovdyr. Blandt marine organismer er mange nøgensnegle kendt for at optage giftstoffer fra det, de spiser, såsom svampe.

I det gamle Kina blev pulveriserede krabbeskaller påført sår der opstod under kamp, fordi chitosan er antimikrobielt, altså bakteriedræbende og er med til at hele sår hurtigere.

Chitosan har desuden hæmostatiske egenskaber som kort fortalt betyder at det får blodet til at størkne hurtigere og derved kan medvirke til at stoppe blødninger. Det virker på den måde at chitosan binder sig til blodplader og røde blodlegemer og derved danner en gel-lignende koagel, som forsegler blødende blodkar.