Annonce

Folk kan lide farve. Er der nogen fotograf, der ikke er bekendt med beskuerens henrykte udråb: ”Åh, det er så farverigt”? Dette punkt gælder også for undervandsfotografering; opgaven med at skabe farverige undervandsbilleder er målet (og passionen, i nogle tilfælde) for mange. På den anden side har de gode gamle sort/hvide fotografier også sine kvaliteter. Ja, selv dem der er taget under vandet!

Nogle læsere ryster måske nu på hovedet og undrer sig over, hvad er meningen kan være med at skildre en farverig undervandsscene eller et havdyr i sort/hvid? Andre vil måske stille hviske-tiske om ”kunst”, da sort/hvid fotografering er den eneste sande ”mesters” færdighed, ikke? Fraværet af ”pæne farver” i et billede må vel være kunst? Ok, måske ikke, men der er et potentiale. Det afhænger blot af fotografen.

Hvis Hannibal Goodwin – amerikaneren, der opfandt rullefilm på celluloidbase og tog patent på det i 1889 – havde haft muligheden for at producere farvefilm, havde han sikkert gjort det med glæde og afvist sort/hvid fotografering som ”farveløs og kedelig”. Men for en stund måtte fotografiet holde sig til gråtoner, selv i undervandsfotografiets tidlige dage.

Per definition er sort/hvid fotografering en ”særlig” kategori af fotografering; sætningen, ”sort-hvid fotografering”, opstod først efter opfindelsen af farvefotografi. Tidligere talte vi simpelthen om ”fotografi”, som afbildede nuancerne af den farvelysstyrke, der findes i virkeligheden, i akromatiske gråtoneovergange, inklusive de ekstreme værdier af sort og hvid. Sådanne fotografier blev oprindeligt kaldt gråtonefotos.

Grå. Akromatisk. Farveløs. Det lyder ikke så umiddelbart ikke videre ophidsende? Gråt vejr, grå fremtid, gråt hår... listen over grå ting som udtryk for noget negativt er lang. Eller for at tale med Goethes Mephisto: ”Al teori, kære ven, er grå, men livets gyldne træ springer altid grønt.”

Så vi må hellere forlade gråzonen nu og gå mod lyset! For som fotografer gør vi først og fremmest én ting: Vi maler med lys. Det er essensen af fotografi.

Gråtoner

Grå som en mus? Nå, der er også antracit, askegrå, skifergrå, røggrå, feltgrå, betongrå, Paynes grå, duegrå og sølvgrå – alle velkendte gråtoneudtryk. Og så er der selvfølgelig sort og hvidt.

Forskellige nuancer af grå er defineret af deres lysstyrke. Så nu taler vi om lys. Fantastisk! Vores vigtigste værktøj til fotografisk kreativitet kommer ind på scenen! Lad os arbejde med det!

For at lave et undervandsfoto i sort/hvid er der flere mulige metoder:

1. Du kan optage med et analogt kamera og stadig stole på den fremragende kvalitet af ægte sort/hvid-film som dem, der er lavet af Kodak, Agfa og Fuji.

2. Du kan optage med et analogt kamera, men bruge farvefilm og konvertere farvebillederne til sort/hvid ved hjælp af software (efter scanning).

3. Du kan optage med et digitalkamera og vælge billedstilen ”Sort-hvid” i menuen (Billedstil kan også være angivet som ”Kreativ stil”).

4. Du kan optage med et digitalkamera i farver og konvertere det optagne farvebillede via software (som Adobe Lightroom eller Photoshop) til et sort/hvidt billede.

Digital vs "ren" sort/hvid

I dag tager de fleste undervandsfotografer deres billeder med digitale kameraer. Det skal dog bemærkes, at ”ren” sort/hvid fotografering ikke eksisterer med digitale kameraer under vandet i denne form. Billedsensorer i digitale kameraer gemmer al billedinformation, og dermed også alle farveværdier, når der tages et billede.

I standardindstillingerne for billedstilen ”Black & White” i kameramenuen, konverterer kameraets egen software det optagede (farve) billede til en sort/hvid version. Det lyder måske mærkeligt at tale om billedmanipulation, der finder sted her, men på en måde er det præcis, hvad der allerede sker inde i dit kamera.

Når vi bruger et digitalt kamera, og gemmer billederne i RAW- eller DNG-format (det bør man i hvert fald!), og kameraet er indstillet til sort/hvid billedstil, kan vi blive overraskede, når vi viderebehandler billederne i vores RAW-konverter (f.eks. Adobe Camera RAW). De angiveligt sort/hvide billeder dukker pludselig op i farver. Det skyldes, at kameraets sensor gemmer al billedinformation, inklusive alle farver.

Det er naturligt, og i bund og grund helt fint, at konvertere et farvefotografi senere ved hjælp af software til sort/hvid. Faktisk er dette den normale procedure, der oftest anvendes i dag. Men man kan stadig ikke helt kalde det ”ren” sort/hvid fotografering. Ren sort/hvid fotografering kommer fra ”rene” sort/hvid analoge film. Alt andet er mere eller mindre allerede ”manipuleret” – selvom det ikke er lige til at bemærke.

Dyre undtagelser

Der er selvfølgelig altid undtagelser fra reglen. For eksempel er Leica ”M Monochrome” et kamera, som har en decideret sort/hvid billedsensor. For beskedne 7.500 USD (ekskl. objektiv) kunne vi blive lykkelige ejere heraf. Desværre findes der, så vidt vides, ikke noget undervandshus til dette kamera på indeværende.

Med deres Achromatic digitale bagside tilbyder Phase One ”ren” sort/hvid fotografering til forskellige mellemformat digitale kameraer. Klar til nogle flere grå hår? ”Achromatic” har en prislap på svimlende 41.000 USD... og dette er kun for den digitale bagside. Et Hasselblad mellemformatkamera med den sort/hvide digitale bagside fra Phase One, et undervandshus samt et ordentligt objektiv, ville dræne de flestes bankkonto. Den samlede prislap lander i omegnen af 75.000 USD. Ren digital sort/hvid undervandsfotografering er dyrt.

Tilbage til det basale

Så lad os komme ned på jorden igen og holde os til ”normal” sort/hvid fotografering, forlade gråzonen og gå ad den midterste sti.

Til sort/hvid undervandsfotografering bliver vi nødt til at se på ting med andre øjne. ”At læse lyset” er nøglen her, og at gøre det, bringer os tilbage til selve fotografiets kerne. Lys, skygger og teksturer er fremragende designelementer til sort/hvid fotografering. Under et dyk med kameraet og med sort/hvid fotografering i tankerne, kan det være en god idé at holde øje med følgende:

1. Hvordan er lyset generelt (dvs. tidspunkt på dagen, solens position, skyer eller ingen skyer, lysstråler, refleksioner)?

2. Er der nogle interessante former og strukturer? Interessante former som fisk (helst ikke for små), vrag af enhver art samt grene eller træstammer eller dykkere, der svømmer rundt. Og selvfølgelig er der meget mere at opdage! Hold øje med interessante former eller strukturer. Selv de enkleste ting under vandet kan blive et fantastisk motiv til et smukt sort/hvidt undervandsfotografi. Det er bare op til dit fotografiske øje at se det.

Når du har opdaget et interessant emne, så tag et nærmere kig. Hvad med strukturen? Vrag fremstår ofte (når de har ligget en tid på havbunden) med fine strukturer på grund af metallets korrosion, som kan booste kvaliteten, dybden og kontrasten af et sort/hvid fotografi en del. Selv barken af et træ i en lokal sø, eller bare en kruset sandstrand på lavt vand nær stranden, kan også fungere som et flot billedelement. Struktur er meget vigtig. Se altid tæt på, to gange, og tag dig god tid. Det er det værd.

3. Skygger. Hvor der er lys, er der også skygger, og de er også vigtige for et vellykket sort/hvid-billede. Hvordan falder skyggerne? Hvad er det overordnede indtryk af undervandsscenen, hvad angår samspillet mellem lys og skygge? Er skyggerne dyb sorte, uden nogen detaljer i dem (ikke så ideelt); eller er de mørke endda i selve skyggen, med detaljer stadig synlige (hvilket er endnu bedre)?

Det fotografiske øje

”Det fotografiske øje” er ikke noget der kan købes i en butik eller andre steder, men det er noget man kan lære og undervises i. Pointen her er at tage den nødvendige tid til at se på omgivelserne (og ikke kun under vandet), koncentrere sig og have billedet allerede i tankerne, før du trykker på udløseren.

For at forestille sig, hvordan det påtænkte scenarie sandsynligvis ville se ud som et sort-hvidt billede, er det nødvendigt at udvikle en vis sensitivitet eller opfattelse. Farver, som et stilistisk redskab, er nu ude af betragtning, og vores kunstneriske sans må derfor fokusere på lys, skygger, kontraster, former og teksturer. Sort-hvid fotografering under vandet er som ”den rolige lyd af musik”. Men hvis den nødvendige opfattelse af lys udvikles, får du et kraftfuldt værktøj til at repræsentere undervandsscener og dyr på en ny måde. Og med lidt held (og dit publikums velvilje) kan det endda blive ”kunst”.

Som jeg nævnte før: De fleste undervandsfotografer, der er interesserede i sort/hvid fotografering, tager først farvebilleder og konverterer dem efterfølgende til sort/hvid ved hjælp af billedredigeringssoftware.

Det skal siges, at et svagt farvebillede (forkert eksponeret, lav kontrast, sløret, utilstrækkeligt eller dårligt komponeret eller simpelthen meningsløst) bestemt ikke bliver bedre af at blive konverteret til sort/hvid. At så erklære sådan et billede som ”kunst”, bare fordi det er sort/hvidt, er intet andet end en dårlig idé.

Kunst kommer af evne, og hvis vi forstår fotografi som en kunstform, er sort/hvid fotografi grundlaget for alting og arketypen for denne kunstform. Det er ikke den hellige gral, men den fortjener vores respekt som fotografer.

Tips and tricks

Her er nogle tips til undervandsfotografering i sort/hvid:

1. Da der ikke er behov for at genoprette farver ved at bruge en undervandsblitz eller andre lyskilder, fungerer det ofte ret godt blot at bruge det omgivende lys. Når solen står højt på en skyfri himmel, er det muligt at skabe smukke sort/hvide billeder selv på 20 meters dybde. Afhængigt af dybde og lysforhold kan en højere ISO-indstilling og i nogle tilfælde endda et stativ være praktisk.

2. Som udgangspunkt er der intet der taler imod undervandsmakrofotografering i sort/hvid, hvis lyset er smukt og din valgte ”model” har interessante former og/eller strukturer. Men dens sande styrker kan ses i vidvinkelfotografering. Vrag af enhver art er altid fantastiske motiver, men ethvert undervandslandskab vil sandsynligvis producere en flot sort-hvid lysstemning, fotografisk. Selv relativt ”kedelige” forhold  kan afhjælpes, og gives et nyt og tiltalende fdtryk , ved at konvertere optagelserne til sort/hvid.

 3. Det skal simpelthen siges igen: lys, skygge, former og strukturer. Prøv at rette din opmærksomhed mod disse faktorer. Du vil blive overrasket over, hvor mange nye fotografiske muligheder der vil komme til dig. Prøv bare at tænke sort på hvidt.

4. Sørg for, at der forsat er nogle detaljer i skyggepartierne. 100% sort ikke helt ideelt. Det samme gælder for hvidt: ”Kridtede” højlys, der mangler billedinformation, bør så vidt muligt undgås. Selvfølgelig er der undtagelser, og eksperimenter har ofte kastet meget interessante resultater af sig. Hav det sjovt! Intet skal stoppe dig!

5. Tjek også altid histogrammet, når du optager. Juster om nødvendigt din eksponering. Afbalancerede kontraster er vigtige her. Et ideelt histogram repræsenterer en jævnt stigende og faldende ”bakke”-form, der hverken er på venstre side (fuldstændig sort uden tegn) eller ”triggere” på højre side (udbrændte lys, fuld hvid) af histogrammet. Medmindre du selvfølgelig har noget helt særligt i tankerne (som i de såkaldte High Key eller Low Key effekter). Histogrammet er ikke nogen højere lov. Det er kun en hjælp til at indstille eller justere dit billedes eksponering.

6. For fotografering i naturligt lys, er timerne fra 9:00 til 14:00 et godt tidspunkt at skyde på. I dette tidsrum er der også en chance for at fange solens stråler smukt. Selve lyset er dog ret ”hårdt” midt på dagen. Et blødere lys råder når solen står lavere på himlen, hvilket vil vil sige tidligt om morgenen eller sidst på eftermiddagen. Uanset hvad er det et godt råd at tjekke lyset (på dykkerstedet) på forhånd. Man har ikke gavn af  at solen står højt på himlen, hvis den skjules af høje træer, bygninger, dykkerbåde osv. Ideelle tidspunkter afhænger også af dykkerstedets karakteristika og selvfølgelig af, hvilken lyseffekt du ønsker at opnå.

7. Dybe  skygger kan opblødes med en flash. Prøv at se din flash som en ”skyggelysner” og ikke som den primære lyskilde. Det er din, og ikke din flashs ”pligt” at tolke det omgivende lys og dets karakter til at skabe et fantastisk billede.

8. Undervandslandskaber og vrag fungerer godt i sort/hvid når du bruger vidvinkel.

9. Det er forker at tro, at sort/hvid fotografering er mere ”tilgivende” end farvefotografering. Faktisk er det modsatte tilfældet. En farverig fisk eller koral i et farvebillede, kan ofte maskere mangler ved billeder   Folk siger måske: ”Åh, sikke flotte farver!” og goverser, at billedet er lidt uskarpt eller dårligt komponeret. Et sort/hvidt billede er mindre tilgivende.

10. Træning af dit fotografiske øje kræver ikke, at du dykker. Du kan betragte det omgivende lys selv mens du sidder på din sofa eller går tur med hunden, og studere  hvorledes lyset leger med motiver og fremhæver former. Åbn dine sanser. Nøglen ligger ikke i dit fotoudstyr, det ligger i dig selv. Tag så mange billeder som du kan. Når du optager i sort/hvid, så glem ikke at digitale kameraer stadig gemmer farveinformationer. Dette gør det muligt at sammenligne senere. Hvis du skifter mellem farve og sort/hvid, og bedre kan lide den sort/hvide version så spørg dig selv hvorfor. Hvorfor ser den sort-hvide version bedre ud for dig? Tag dig god tid og tænk dig godt om. Snart vil du finde ud af, at det handler om lys, skygger, former og strukturer.

Konkluderende bemærkninger

”At læse lyset og "male" med lys er essensen af fotografi. Sort/hvid fotografi er tilmed fotografi der er reduceret til sin originale form og udtryk – og et smukt instrument til kreativ undervandsfotografering!

Selvom det er sjovt at tage undervandsbilleder i sort/hvid, er det også sjovt og meget inspirerende at tjekke andre fotografers smukke sort/hvide værker. Nogle af dem skiftede i øvrigt aldrig til digitalt.

Inspirerende sort/hvide undervandsfotografer er Ernie Brooks, Christian Vizl og Amanda Cotton, blot for at nævne nogle få. ■

 

Annonce