Annonce

Vores store spørgsmål

Vores store spørgsmål

Nogle gange er det bare ikke en dans på roser, armene over hovedet eller glæde, der driver det at være en frivillig, der gør noget for andre, hvad enten det er medlemmerne i den lokale klub, eller når vi som forbund prøver at gøre noget for klubberne.

Da jeg, for snart mange år siden, var formand i min dykkerklub og samtidig med i turudvalget, knoklede vi både med den ene store plan for, hvornår vi skulle på tur, og hvornår vi bare skulle på et enkelt fyraftensdyk. Vi forsøgte sågar i en periode at have ture og dyk hver weekend for at se om undskyldningen med, at ”jeg kun kan i ulige weekender” holdt vand, og om det var her udfordringen lå.

Det viste sig, at det ikke var den eneste årsag. Vi prøvede også at skrive til medlemmerne for at spørge, hvad de ønskede af dyk. Skulle vi ændre steder, skulle der være flere båd- eller stranddyk og hvad de egentlig gerne ville have. Svarene udeblev, og det var så først, når turplanen var lagt op, at der lød kritik over, hvorfor der ikke var det ene eller andet dyk, og hvorfor skal vi til X, når vi også kunne komme til Y. Det var ikke let, men vi havde i turudvalget aftalt, at vi gav det en ekstra skalle og forsøgte at lytte til medlemmerne og tilgodese så mange som muligt.

Forsøget stod på i længere tid – et lille års tid eller deromkring – men succesen udeblev. Det var stadig den samme garde af dykkere, der deltog og meldte sig på de forskellige ture.

Det endte med at turudvalget lavede de ture og dyk som vi selv ville, og så måtte de andre blot følge med eller få hjælp til selv at lave ture eller finde det dykkersted som de ønskede. Der var aldrig konflikter derom, men det vi var sammen om i klubben gled lidt ud i sandet, og flere begyndte også at finde andre fællesskaber både internt og på tværs af andre klubber.

Hvorfor begynder jeg nu at skrive om, hvad der skete i min klub for år tilbage? Det gør jeg fordi, jeg nu oplever lidt den samme tendens i forbundet bare på en lidt anden måde. Vi har igennem de sidste par år bestræbt os på at udvikle forbundet ved at spørge klubberne og deres medlemmer, hvad de ønsker forbundet skal tilbyde, og hvilke ”varer” skal vi have på hylderne? Skal vi arbejde mere med projekter for at få flere unge mennesker ind i sporten, skal vi satse mere på flere typer af dykkerkurser, skal vi lave flere aftaler på vegne af dykkere, skal vi fokusere mere på, at dykkere hjælper med at rydde op i vores farvande, eller hvad? Listen er lang, og mulighederne er mange.

I forbundet har vi en bestyrelse, der gerne vil skabe forandring, hvis det er det der ønskes, og vi har derfor bestræbt os på at være åbne og imødekommende overfor alle initiativer og tanker fra vores udvalg. For det er udvalgene, der skaber aktiviteterne i forbundet ud fra deres arbejdsområder og indenfor de rammer og den retning bestyrelsen udstikker for forbundet.

Indenfor mange af indsatsområderne har vi sågar fået tildelt ekstra midler, som vi kan kanalisere ud til de klubber, der gerne vil lege med og derigennem søge at hæve niveauet. Senest har vi, for eksempel, fået midler via DIF til at få flere unge ind i klubberne, både via sporten f.eks. UV-rugby, men også som snorkeldykkere eller flaskedykkere. Det var håbet at ca. 10 klubber ville være med, men i sidste ende var der kun et par stykker, der for alvor ville gøre noget. Vi havde endda prøvet at gøre det administrativt så let som muligt, og der var ikke krav om store rapporteringer, hverken under eller efter forløbet.

I forbundet har vi en bestyrelse, der gerne vil skabe forandring, hvis det er det, der ønskes, og vi har derfor bestræbt os på at være åbne og imødekommende.

Lige efter sommeren var alle klubber inviteret til et online møde, hvor vi sad klar og ville høre fra netop klubberne hvad det er, de mangler, og hvad de gerne ser, vi fra forbundet kan tilbyde. Der var desværre nogle tekniske udfordringer, så mødet blev flyttet, og da vi endelig fik det i gang, var der blot én klub, der ringede ind. Det var vi kede af, og det var selvfølgelig møgærgerligt, at der var en fejl ved det første møde, når der trods alt var en håndfuld, der ellers havde meldt sig til.

Derfor er mit eller vores store spørgsmål, hvad skal der til, og hvad ønsker I af forbundet? Er det, vi gør og tilbyder helt forkert, eller kan I bare ikke bruge det, fordi I har så meget andet at kæmpe med – lidt a la det jeg selv oplevede, da jeg var i turplangruppen i min lokale klub? Som I nok kan fornemme, er der meget vi gerne vil fra forbundets side, så hvis svaret er, at ”vi har da ikke hørt noget fra forbundet”, er det nok der, vi skal tage fat først.

I hvert fald har jeg aftalt med Nicolai, vores udviklingskonsulent, at han i nærmeste fremtid ringer ud til alle klubber for at få ajourført mailadresse til klubben, for i hvert fald at sikre, at mails fra os til jer kommer frem.

Lederen blev lidt længere end den plejer, men budskabet er vigtigt. I denne sammenhæng vil jeg så skynde mig at tilføje, at når der så er arrangementer og tiltag, der virker, er det bare fantastisk at se, læse og høre om.

Vi har sågar fået tildelt ekstra midler som vi kan kanalisere ud til de klubber, der gerne vil lege med og derigennem søge at hæve niveauet.

Fridykkerne har lige afholdt DM i Dybde, og det kunne ikke gøres i Danmark, så de var på Malta, hvor der er lidt længere til bunden. Marinarkæologisk udvalg har afholdt kurser i det, de nu underviser i, og de var fyldte, og alle fik gode oplevelser og læring med hjem.

Lidt udenfor forbundet, men alligevel noget, vi støtter, er det her arrangement, hvor flere klubber mødes i en weekend og hygger og dykker sammen på tværs af klubber. Så vi kan meget, og vi vil gerne mere.

Hjælp os med, at vi får skabt de gode rammer og tiltag, der skal til for, at vi også kan understøtte og hjælpe jer i klubberne med det, I tumler med. Og ja, vi har det meget højt på vores agenda overfor DIF, omkring det her med, at det ikke må være mere besværligt end højst nødvendigt at have en bankkonto, affaldssortere eller hvad nu der findes på overfor klubberne, og hvad formand, kasserer og bestyrelsesmedlemmer generelt skal tumle med af regler og retningslinjer.

Med de ord ønsker jeg alle et godt efterår, selvom varmen stadig har godt tag i Danmark – det er jeg personligt ikke helt ked af. Husk at skriv, ring eller tag fat i Nicolai eller undertegnede, så vi alle kan være med til at gøre klubberne, forbundet større og stærkere, så vi får så mange dykkere som muligt ind i vores verden, hvor der på alle niveauer er mange, der allerede gør eller gerne vil gøre en forskel.

Hilsen

Jesper Risløv
Formanden

Annonce