Annonce

Kaskelotter danner klaner med forskellig kultur

Kaskelotter i Stillehavet udviser menneskelignende mønstre af symbolske kulturelle markører, antyder en undersøgelse.

Pukkelhvaler bruger karakteristiske vokaliseringer til at identificere sig som tilhørende bestemte klaner.



Efter at have studeret mere end 23.000 kaskelot-sange optaget mellem 1978 til 2017 i Stillehavet, har forskere kunne fastslå, at kaskelothvaler bruger karakteristiske vokaliseringer til at identificere sig som tilhørende specifikke klaner.

Disse vokaliseringer kaldes ”identitetskoder” og omfatter sekvenser af kliklyde, der adskiller forskellige sociale grupper. De er forskellige fra ikke-identitetsvokaliseringer, der bruges på tværs af alle de forskellige hvalklaner.

Efter at have analyseret vokaliseringerne isolerede forskere specifikke identitetskoder, der blev brugt af hver klan til at skille sig ud. Codas bliver givet videre til den yngre generation, som lærer dem ved at efterligne de voksne i klanen. Codas forbliver konsekvente over tiden.

Medforfatter Mauricio Cantor, assisterende professor ved Oregon State Universitys Marine Mammal Institute, beskrev codas som en måde, hvorpå hvalerne ville ”annoncere medlemskab af en bestemt gruppe”, på samme måde som folk bærer fodboldtrøjer fra et bestemt hold.

Han sagde, at sådanne symbolske markører var universelle i menneskelige kulturer, men formodet at være meget sjældne i dyrekulturer.

Han tilføjede, ”En af de vigtigste ting, der plejede at skille mennesket ud som dyreart, er vores evne til at have kultur. Denne forestilling bliver dog langsomt udvandet eftersom der foreligger undersøgelser, der viser, at dyr både lærer og videregiver information, som kan blive små traditioner, der er stabile over tid.”

Nye klaner opdaget

Studierne førte også til at man opdagede en hidtil ukendt hvalklan og man navngav også to mindre kendte klaner for første gang. Dette bringer antallet af adskilte klaner i Stillehavet til syv, og der er muligvis flere at finde i mindre undersøgte områder.

Forskerne fandt også, at identitetskoder var mere adskilte i områder, hvor der var mere rumligt overlap mellem de forskellige klaner. I modsætning hertil var codaerne mindre adskilte og mere ”afslappede” i de områder, hvor klanerne var mere isolerede fra hinanden.

Resultaterne af forskningen er offentliggjort  Proceedings of the National Academy of Sciences.

Kilde(r)
Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS)
Royal Society
Annonce