Vil du være med til at kortlægge omfanget af spøgelsesnet i danske farvande således, at de senere kan fjernes, giver foreningen North Nature og nyt kursus mulighed for at tage del i en indsats, der har til formål at fjerne tabte fiskeredskaber, der henligger på havbunden i danske farvande.
Som dykkere har vi alle sammen set dem. Spøgelsesnet, som er fiskeredskaber såsom garn, trawl, vod, liner, ruser og tejner, som mistes under fiskeri, og som nu henligger på havbunden eller sidder fast på vrag, hvor de fortsætter med at fiske og dermed udgør passive dødsfælder for fisk og store havpattedyr, som sæler og marsvin. De er også et faremoment for dykkere.
Herudover er fiskenet lavet af kraftig plastik, hvorved det tager mange hundrede år at nedbryde et spøgelsesnet, alt imens det gradvist udleder en masse mikroplast, der spreder sig i havet.
Da DTU Aqua i 2021 undersøgte problemet med de gamle fiskenet, kom de, efter nogle indledende grelle fejlskøn og omveje, frem til et estimat, der lød på, at der er omkring 49.000 net eller stykker af net i de danske farvande. Herudover estimerede DTU, at der på over 50% af de vrag, der ligger i områder, hvor der er eller har været fiskeri, vil kunne findes spøgelsesnet i større eller mindre omfang, afhængigt af fiskeriintensitet og strømforhold. Nettene kan komme både fra erhvervsfiskere, trawl, garn, tejner, eller lystfiskegarn. Fiskerne kan have tabt det, eller det kan have sat sig fast i vrag eller stenrev og være umuligt at få fri igen, så fiskerne har måttet skære garnet over og lade det sidde. Herudover kan afmærkningsbøjerne forsvinde under stormvejr, eller andre både kan krydse garnene og ødelægge dem.
Erhvervsfiskere er forpligtet til at melde et tab af redskaber til fiskeristyrelsens Fiskeri Moniterings Center (FMC) højst 24 timer efter tabet samt registrere det i deres eLog. I august 2023 blev det også lovpligtigt for fritidsfiskere at indberette, når de mister et garn til havs. Kontorchef Claus Wille fra Fiskeristyrelsen udtalte dengang til DR, at han håbede på, at fritidsfiskerne ville tage de nye regler til sig.
”Vi forventer, at få et bedre overblik over de steder, hvor redskaberne er tabt, og hvilke typer redskaber der er tale om. Det vil gøre det nemmere at arrangere oprydningstogter,” sagde han.
Man ved nemlig ikke præcis, hvor de tusindvis af spøgelsesnet- og garn befinder sig, men ifølge DTU Aqua er det værst i Limfjorden og vest for Bornholm.
Til det formål er der skabt et digitalt værktøj til indrapportering af fundne, mistede eller efterladte fiskeredskaber. Værktøjet kan benyttes af alle, der har lyst til at bidrage til overblikket over, hvor der findes forekomster af spøgelsesnet. I værktøjet skal der dels indtastes oplysninger om redskabet og angives en position på kort. Det er vigtigt, at oplysningerne er så præcise som mulige, da det forbedrer mulighederne for at genfinde og bjærge redskabet.
Men én ting er at vide, hvor nettene er. En anden er at fjerne dem, og bortset fra mindre garn kan det være en fysisk uoverkommelig opgave, da større net kan veje flere tons. Det er som udgangspunkt derfor ikke en opgave for fritidsdykkere. Oprensningsaktiviteter på vrag bør i særdeleshed altid udføres af professionelle dykkere, da både frigørelsen og hævningen af redskaber fra bunden er forbundet med risiko for dykkere.
I 2019 stiftede Jesper Appel Jensen North Nature – en forening, der i begyndelsen arbejdede for at fjerne spøgelsesnet fra Limfjorden og i dag arbejder for at gøre hele Danmark fri for efterladte fiskenet. North Nature samarbejder herudover med dykkerskoler- og klubber om at uddanne dykkere. North Natures seneste initiativ er at uddanne dykkerinstruktører, så de kan undervise andre dykkere i, hvordan de registrerer spøgelsesnet, når de finder dem. I løbet af sommeren har 25 dykkerinstruktører således taget uddannelsen.
I samarbejde med PADI har North Nature lavet kurset ”PADI Danish Ghostnet Recovery Speciality”. På kurset får deltagerne viden om bjærgning og håndtering af spøgelsesgarn i danske farvande. Ifølge kursusbeskrivelsen vil kursisterne endvidere tilegne sig færdigheder, som gør, at man kan bjærge nettene på en sikker måde, og at man kan komme fri af et net, hvis uheldet er ude. Kurset udbydes bl.a. af en række dykkercentre landet over, og der kommer flere til løbende, fortæller Jesper Appel Jensen. I skrivende stund er der således 35 uddannede instruktører, der står klar til at uddanne andre dykkere i håndtering af spøgelsesnet.
I begyndelsen var det noget op ad bakke for North Nature, men dels viste projektet i Limfjorden sig at give foreningen ret, dels er der kommet en ny politisk bevågenhed om havmiljøets generelle tilstand, som i mange lokaliteter er sørgelig. Historierne om Vejle fjord og dens manglende fisk, der dominerede nyhedsfladen tidligere på året, burde stå i klar erindring.
North Natures aktiviteter er for indeværende fuldt ud støttet af Velux-fonden, der blandt andet støtter projekter der bidrager ”til et sundt havmiljø, der kan modstå klimaforandringer”. Ifølge DR er der desuden afsat en pulje på ni millioner kroner til fjernelse af spøgelsesnet, som foreninger og private kan søge. Og Claus Wille fra Fiskeristyrelsen forventer, at der kommer flere puljer i fremtiden.