Annonce

En større synlighed

Kulden har efterhånden fået temperaturerne både under og over overfladen til at falde. Heldigvis betyder det ikke, at der ikke er aktiviteter i forbundet og ude i klubberne.

Jesper Risløv, President of the Danish Sportdiving Federation
Jesper Risløv, President of the Danish Sportdiving Federation

Kulden har efterhånden fået temperaturerne både under og over overfladen til at falde. Heldigvis betyder det ikke, at der ikke er aktiviteter i forbundet og ude i klubberne.

Det varer ikke længe før det udskudte DM i Fridykning bliver afviklet i Odense – dette finder sted den 11. december.

Der skal også lyde et stort tillykke til de nyudklækkede danmarksmestre for herre Aqua-Quick. De har endvidere deltaget i turnering for klubhold i Berlin og fik en flot 5. plads.

For nogen dykkere er det også en stor glæde når temperaturen i vandet flader. Sigten bliver ofte bedre og for andre er det en god undskyldning for at købe det udstyr der skal til for at man kan holde varmen eller hvad det nu er der interesserer den enkelte mest.

For mit egen vedkommende må jeg sande, at når temperaturen kryber meget under de 10-12 grader så synes jeg det er for koldt. Men sådan er vi jo så forskellige.

Vinteren er også højsæson for diverse messer. Det forlyder, at der er ved at komme gang i dykkerbranchen igen og flere og flere udstillere og gæster deltager i de større messer og sammenkomster rundt omkring i Europa og Verden. Det er et godt tegn og vi håber det vil smitte af på klubberne og forbundet. Det er altid hyggeligt når vi er flere sammen om at dyrke vores passion for verden under overfladen.  

Hvis du sidder derhjemme og holder fingrene varme så kan jeg også anbefale at kigge på BSACs omfattende rapport over utilsigtede hændelser i forbindelse med dykning. BSAC er en engelsk dykkerorganisation og de har i mange år udarbejdet en rapport der beskriver de hændelser der har været. Det er både spændende og lærerigt at læse. Den nuværende version er rapport fra 2021: https://www.bsac.com/safety/diving-incidents/annual-diving-incident-rep…

Det kan også være at rapporten kan give lidt inspiration til hvad der kan trænes på i svømmehallen her i de kolde måneder. Det er altid godt at øve sig i om man stadig kan nå sin kniv eller skæreværktøj, kan jeg droppe mit eller makkerens vægt system, kan jeg stadig trække en nødstedt dykker gennem vandet mv. Der er mange muligheder og jo mere disse færdigheder trænes desto bedre rustet er både du og din makker i en evt. nødsituation.

Ved udgangen af året er det også tiden hvor udvalgene og bestyrelsen arbejder på handlingsplaner og budgetter for det kommende år. Endnu engang har udvalgene lagt sig i selen for at arrangere mange gode og spændende arrangementer. Det bliver fyldte kalendere for alle typer af aktive under overfladen. I den forbindelse er det også vigtigt at nævne, at både repræsentanter fra udvalgene og bestyrelsen meget gerne vil komme ud til jer i klubberne og fortælle om aktiviteterne, hjælpe med at søsætte nye aktiviteter, hjælpe i gang med en særskilt sport eller andet. Mulighederne er mange og vi er klar til at fortælle om alt det der laves og gøres i forbundets navn.

Noget af de vi arbejder med i forbundets bestyrelse og udvalg er at skabe en bedre synlighed for hvad det egentlig er vi laver i forbundet. Det betyder også, at vi kommer til at trække mere på den viden, erfaringer og ønsker I har ude i klubberne. Vi er til for klubberne og deres medlemmer og hvis I ikke ved hvad vi laver for hvem så er der noget at arbejde på. Det er vi som sagt opmærksomme på og vi vil meget gerne at de aktiviteter vi tilbyder også er det i ønsker fra os.

Ovenstående er også et tilbud til dig eller jer derude der gere vil være med til at gøre en forskel og være med til at forme fremtidens Dansk Sportsdykker Forbund. Vi kan altid bruge gode folk i både udvalg og bestyrelsen og har du lysten til at bidrage så vil det glæde os meget.

Her til slut vil jeg gerne takke alle for et godt og spændende år. Vi har afviklet mange gode arrangementer og vores atleter har i mange discipliner vist hvor dygtige de er og det er både blevet til resultater fra øverste hylde og lidt længere nede.

God jul og godt nytår til alle og jeres familier. Vi glæder os til at tage hul på et nyt år lige om lidt.

Pas på jer selv og hinanden.

Jesper Risløv

Formanden

Andre artikler og nyheder om dette sted eller mærke

Annonce